Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holland, England og Frankrig arbeidede vedblivende vaa den
ncevnte Fred. Understøttet af Rehnskiøld, Piper og Otto Vel-
lingk, gjorde den franske Gesandt iJanuar 1701 gjentagne Forsøg
og gjorde blandt andet opmærksom paa, at under en sKrig mod
baade Czaren og Kong Avgnst kunde man hvert Øieblik be-
frygte et Anfald fra Danmark, maaskee ogsaa fra Preussen. For-
gjeevesl Karl erklærede, at »han aldrig kunde tro Meenederen
Avgust og altsaa aldrig kunde slutte nogen Fred med ham-« J
Januar 1701 afsendte Dahlberg fra Riga Superintendent Lange
med det Andragende fra Borgerskabet, at det maatte behage Karl
at slutte Fred med samme Avgnst, men ligeledes forgjæves. Stats-
maendene misbilligede temmelig almindelig denne Opforsel. Naade-—-
pensioncer Heinfins i Holland ndtalte for den derveerende svenske
Gesaiidt Lillieroth baade sine egne og Englands Tanker derom-
»Ieg kan ikke indsee Andet-« sagde hem, »end at den foreslaaede
Fred vilde være meget nyttig for Sverig« Ved den Vilde Deres
Herre nu strax opnaae ligesaa meget fom ved en langvarig og
blodig Krig. Om han saa vinder ti Feltslag mod Kong Avgllft,
kaii han dog ved Fredeii ikke faa mere end det, der nn allerede
bt)des. Ved en fortsat Krig vil han derimod udeii Nytte offre sit
Folk paa Slagtebaenken og tabe Lejlighederi til at udvide sine
Grændser paa Ruslands Bekostning. Det er vel sandt, at man
ikke kan vise noget Venskab mod Kong Avgust, der har udført sig
faa letfcerdig og bedragerisk. Meti Deres Herre bør dog ikke for
en personlig Uvillies Skyld forspilde sit Riges og sine Undersaatters
Vel«. Men forgjæves; og forgjæves havde Piper og Hertllgefl
af Holsteen, medens man laa i Vinterkvarteer i Lais arbeidet til
det samme Maal. »Sverig«, skred den franske Gesandt, »bnrde
vel af alle Gruiide ønske Fred med Kong Avguft, men jeg har jo
allerede omtalt, at her retter man sig ikke efter Grunde og For-
nuft. Man tænker ikke paa Andet end Krig. Kongen vil endelig
slaaes, men veed endnu ikke rigtig, hvorledes haii skal komnie
dertil. Man har viist ham Pengemanglen i Sverig og Elendig-
heden blandt hans hervcerende Soldater; ligeledes at dersom han
vender sig mod Czaren, kommer Avgnst og falder ham i Ryggen,
og vender han sig mod Avgust, kommer Czaren og tager Finger-
manland. Men forgjeeveeil« Mere og mere vorte Misforuoielsen
i den franske Gefandts Sind og Bitterheden i hans Ord. »Kong
Avgust« , sagde han, »har foreslaaet Vilkaar faa fordeelagtige·, som
man kan vente; men Kong Karl vil ikke have Fred, han vil ikke
engang underhandle, og jeg kan ikke mere udrette Noget her«.
»Jeg troer-O skrev han en anden Gang, »at den svenske( Konge
er bange for ikke at faa nogen Fjende mere at bekjæmpe, dersoiit
han sluttede Fred med Kong Avgnft. Kun den bittreste Erfaring
vil engang formaa at forjage hans Fordomme««. De hsollandske
Ministre dømte omtrent paa samme Maade, om end i mildere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
