Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
havde han saaledes gjort et Jndfald ogsaa inden Polens Græ11dser.
Uden at agte paa Kurlaenderties og Polakkerttes Jndsigelser for-
fulgte han ogsaa fideii Sachserne gjennem hele det nævnte Land,
tog tilsidst sit Vinterlvarteer der samt ndskrev betydelige Kontribn-
tioner. Hans simple og fyldestgjorende Gru11de ere allerede om-
talte, og Polakkertte lod det bero derved.
Men truede de yderligere, »hvis Svenskerne nu betrcede selve
dett polske Republiks Grændser-, maa vi betragte det som et Freds-
brud og skulle optræde med væbnet Haand til Forsvar for vort
Land og vor Frihed". Karl laante disse Ord Opmærksomhed
og det varede virkelig nogle Maaneder, inden han sendte sine
Trvpper over den af Polakkertie for hellig erklærede Grændse
Maaskee holdtes hatt noget tilbage ved Tanken om at paadrage
sig en ntf Fjende; sikkert er det, at hans fornemste GeneralerJ
og Raadgivere fraraadede Foretagendet og meente, at han i dets
Sted skulde vende sig mod Rusland. Maaskee kom hans Toben
ogsaa af Luft-et om at give Wachslager og de polske Tilhængere
Leilighed og Tid til yderligere at ophidse og adsplitte Gemytterne
og derved lamme hele Landets Modstandskraft.
Imidlertid længtes hari efter Krigsbedrifter og efter Leilighed
til faa snart som muligt at komme til at løfte Kronert af Avgusts
Hoved. Disse Følelser ophidsedes as nogle af hans Generaler, en
Meijerfelt, Hummerhielm og Lagercrona; ligeledes af Wachslager,
der forsikkrede, at Uenighed, Uordert og Selvraadighed ufeilbarlig
vilde hindre Polakkerne i al kraftigere Modstand. Ogsaa Sa-
piehaertre gjorde, hvad de kunde. Saa mange og store Fristelser
kunde Karl ikke modstaa. Han besluttede at blande fig i Poleris
indre Anliggender med væbnet Haand og sendte flere detascherede
Tropper til Lithauen. Disse havde Befaling til at beskytte Sa-
piehaernes Gods mod Oginskis Hærjni11ger, men maatte ikke
angribe Polakkerne. Herved blev dog Stillingen saa forviklet, at
Fjeudtligheder vanskelig kunde undgaaes. Det kom ogsaa strax
dertil, og det er vanskeligt at sige, hvem der egentlig var den
Angribende. Karl og Oginski anklagede hinanden gjensidig.
Historiet1 kommer i Fare for at maatte auklage dem-begge.
Efterat Fjendtlighederne saaledes vare udbrudte, var det, at
Karl 1701 foretog det allerede omtalte store Decemberridt fra
Kurland til Kowno og tilbage igjen, under hvilket Tog flere
blodige Skjærmydsler fandt Sted mellem ham og Oginfkis
Tropper.
Karl havde saaledes uden at bryde sig om de omtalte Trnsler
overskredet den polske Republiks egne Grændser og begyndt at
taempe med dens Jndbyggere· De polske Statsmaend havde
ik) Zioglle sige, at Rehnskiold havde fraraade«t det, Andre at han tilskyndede
erti .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
