Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Stenbock fraraadede Foretagendet som altfor farligt, den Sidste
rejste endog Spørgs111aal om dets Retfærdighed.
Det var opsaa paa denne Tid, at deri gamle døende Bengt
Oxenstierua skrev til Karl sit lange, bekjendte og fraraadende Brev,
om hvilket Mere siden. Men ingen Indvendinger hjalp, og man
sagde, at Karl haabede, at Russerne paa deres Side skulde blive
sysselsatte ved thrkiske og tartariske Angreb. Han gik altsaa iBe-
gyndelsen af April fra Lithanen og ankom den 14de Maj udenfor
Warschatt. Paa hele Vejen havde han kun modt ringe Modstand;
heller ikke ved denne Polakkeriies Hovedstad stødte han derpaa,
Svenskerne marscherede ind og holdt offentlig Gudstjeneste i Slots-
borggaarde11, hvorunder Karl selv ligesom den hele Heer paa Knæ
takkede for den vundne Fremgang.
Det Første, Karl foretog sig, var at besee de Lokaliteter
udenfor Byen, hvor hans Farfader havde vundet det beromte
Tredages Slag Aar 165(3. Sonnesonnen havde i Forvejeii studeret
det saa omhyggelig, at han paa selve Stedet kunde vise sine
Generaler, hvor Tropperiie havde staaet, og hvor de haardeste
Sammenstød havde fundet Sted. Han aflagde ogsaa et Besøg i
Johan Solsieskis Huus og viste stor Ærbødighed for denne Helts
Minde. Hans ane og Paaroretide bleve ligesom Stadens Klostre
skaanede for Brandskatter.
Saadaniie paalagdes endnu i et forholdsviis ringe Omfang,
Warschaii f. Ex. blot 30,000 Rigsdaler.3) Der maatte dog be-
tales Noget, »thi,« sagde Karl, »Svenskerne kunne ikke leve as
Vejr og Vind, og de bor- betales af Polakkerne, eftersom disse,«
hed det, »selv have indkaldt dem.« J offentlige Proklamationer
fortsatte han sin sædvanlige Tale om sin Iver for de polske
Stænders Frihed og sin Hensigt at beskytte dem mod Avgust og
dennes Euevoldsplaner. Forovrigt holdt han god Krigstugt i
Byen, langt bedre end Judbyggerne vare vante til hos deres egne
Landsmænd Selv levede han paa sin sædvanlige tarvelige Maade,
beboede et simpelt, utapetseret Værelse i Forstaden Praga og red
gjentagne Gange om i Egnen med en svag Eskorte. Man fortalte
dog almindelig, at fjendtlige Partier paa flere hundrede Mand
sneg sig om Byen for at opsnappe ham paa disse Ridetoure eller
hvem, de kunde faa fat paa. Nogle advarede for saadanne Farer.
»Jeg takker Jer,« svarede Karl, »meu," »tilfojede han med sin
sædvatilige Talemaade, »uaar jeg blot har ti af mine Drabanter
med mig, er jeg ikke bange for disse Stimcend, om de ogsaa vare
et heelt Hundrede.« Da Advarslen en anden Gaiig gjentoges,
svarede han: »Jeg har Vagt nok, thi jeg har Gud med mig.«
Deiine Opforsel fra hans og Hærens Side vakte hos det polske
-s) Andre sige 20,000 eens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
