Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
muligt slippe for de dermed forbnndne Opoffrelser; og Hovrnodet
indbildte sig endnu engang at kunne skrænnne Karl den Tolvte
med blotte Ord. De besluttede derfor ikke Krig men at sende et
nyt Gefandtskab. Mange talte vel hæstig derimod, idet de paa-
mindede om, »at Svenskerne allerede engang paa en haanlig
Maade havde afviist et saadant og nu næsten i tre Fjerdingaar
havde voldgjcestet Landet; det var derfor uværdigt for den polske
Republik længere at taale en saadan Foragt;— det var paa høie
Tid at kjæmpe ikke med Ord men med Vaaben« o. s. v. Men
forgjæves Fleertallet vilde af de ovenncevnte Grunde undvige
Krig, og denne Tænkemaade gav man følgende Indklædning
»Af christeligt Sindelag«, skrev de, »ville vi saa længe som muligt
søge Fred. Vi sende derfor til Kongen af Sverig ikke en Hær
rustet med Vaaben, men fredelige Underhandlere rustede med
Grunde og Beviser for vort Otiskes Retmæssighedt«. Me11 de
Vilkaar, Polakkerne foreslog, vidnede mindre om Fredskjcerlighed
end o1n Overmod og den Frygt, de endnu indbildte sig at kunne
indsuge. De fordrede nemlig paany, »at Karl forud og øjeblikkelig
skulde romme hele Polen, Lithauen og Kurland, give de erobrede
Kanoner tilbage« o.s. v. Karls Tanker om saadanne Fordringer
kati man let gjætte sig til, hvorvel de ikke ndtaltes aabent. Haii
vilde nemlig ikke støde Polakkerne altfor haardt for Hovedet. Det
hed derfor den ene Gang, at han ikke kunde tage imod Gesand-
terne, eftersom de ikke havde Fuldmagt fra hele Landet; nogle
Woiwodsskaber i Store Polen, der hørte til Karls Parti, havde
nemlig ikke taget Deel deri. Eti anden Gang hed det, at Karl
ikke kunde aabne nogen Underhandling med Polakker11e, eftersom
de vare uenige indbyrdes. En tredie Gang, at da polske Tropper
havde hjalpet Avgicst i Slaget ved Klissow, kunde Polakkerne ikke
længere ansees for upartiske og altsaa heller ikke anerkjendes som
Mæglere. Resultater blev, at Karl vægrede sig ved at modtage
Gesandterne; endvidere at han paany tilkjendegav sit urokkelige
Forsæt at afsaette Kong Avgust, »eftersom«, hed det paany, »Karl
aldrig kunde have nogen Tryghed for Liffland, saalænge Avgust
sad paa den polske Throne««. Polakkerne tilbød vel at gaa i
Borgen for Avgust, og at han aldrig mere skulde forurolige
Sverig. Men Karl vilde ikke ansee denne Sikkerhed for til-
strækkelig, idet han paastod, at deres udviste Partiskhed havde
gjort dem ligesaa uskikkede til Garanter fom til Mæglere. Det
eneste Vilkaar, hvorpaa han kunde indrømme dem Fred og Venskab,
var, at de aldeles skilte deres Sag fra den nævnte Konges og ikke
videre understøttede— hans Krigsforetagender. Dette skræmte virkelig
Polakkerne i den Grad, at de forbod deres Landsmænd at tage
Deel i noget Strejftog mod Svenskerne« For-øvrigt spæede Karl
sine Trusler med allehaande Smiger og lokkende Løfter. Han
mindede dem om, »at deres Forfædre, de gamle Poler, flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
