Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
beklagede og nn af os afhjnlpne Mangel paa Sikkerhed har
vaer-et deri virkelig Aarsag og ikke blot en Skingruiid til de Krige,
der have ndsuget baade Polen og Sverig og bragt hele Eorova i
Uro. Poleit er nu gaaet saa vidt i Indroninielser, at der ikke
med Grund kait forlanges Mere. Det beroer altsaa paa Hans
Majestast Kongen af Sverig at gjo1«e Ende paa den store Blods-
ndgydelse, at forebygge al videre Elendighed og alle siden flydende
Taarer og paa samme Tid at vaage over sit Riges sande Fordeel
og befieste sin egeti sande Ære" o. s. v. Nogle Dage efter kom
Karls Svar. Det var undvigende samt indeholdt, at Piver
havde viist ham de tre Magters Skrivelse, men at han ikke kunde
give noget bestemt Svar derpaa, »forend han havde faaet at vide,
paa hvilken Maade Polakkerne tænkte at gjenoprette det forrige
Venskab mellem Rigerne.« At fortnaa ham til Underhandling om
eu Fred, hvorefter Avgnst ogsaa fremdeles skulde forblive at vcrre
Konge i Polen, det var og blev en Umulighed-
Hvis Mange onskede Fred, aa fandtes der ogsaa Nogle,
der onstede Krigens Fortsættelse. Danmark saae med Glæde, at
Sverig det ene Aar efter det andet bortedslede sine Kraftisr uden
at kunne vinde Noget derved; og Hoffet i Kjøbenhavn sendte Ge-
sandter for at ophidse Polakkeriie og Avgust til haardnakket Mod-
stand. Rusland tænkte og handlede paa samme Maade. Medens
Karl sysselsatte sig og sine Trovper i Poleii, havde C3are11 havt frit
Spilleritiii og allerede bemægtiget sig den længe attraaede Østersø-
havn. Han frygtede imidlertid for, at Avgnst, naar han blev
overladt til sig selv, skulde blive trcet og gaa ind paa den af Karl
fordrede Thronfrasigelse. J Løbet af 1703 begyndte Czaren derfor
meget ivrigere og kraftigere end for at opmuntre Avgust og leve
ham virksoiii Bistand· — O saa Frankrig vedblev at modarbejde
Freden. Dets Gesatidt gjorde Alt for at hindre Englaknderen
Robinsons Avdiens hos Kongen eller idetmindste al Virknitig
deraf. For at vinde Saviehaerne gav Ludvig den mest Ansete af
deni en betydelig Pension; og der beregnedes ikke mindre end
50,()00 Livres til at bestikke Karls Omgivelser. Der- tilbødes
Piper, Hermelin og Stenbock store Summer, men disse sagde
Nej. Cederhielm og Otto Vellingk tog derimod, og ligeledes
synes en Diiker at have hørt til den franske Ligne. For endnu
bedre at kunne drive disse Reenker vilde den franske Gesandt op-
holde sig iLejren. Men dette var forbudet ham saavelsom andre
saadanne Herrer af Karl. Man greb da til et andet Middel.
Der fendtes fra Paris til Herren en Erik Svarre, der virkelig
var i fransk Tjeneste, og som nii paatog sig de personlige Under-
handlinger, som den egentlige franske Gesatidt ikke fandt Leilighed
til at drive. Hensigten skulde dølge-I under det Foregiven·de, at
han søgte svenfk Krigstjenefte. Man anede dog hans lHensigt, og
skjønt han virkelig fik Plads iHæren, kunde han dog ikke ndrettesp’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
