Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Paa denne Tid neerede Svensferne alvorlige Planer mod Danzig
for ved dets Erobritig at vinde rige Forraad, en sikker Vaaben-
plads og betrygget Forbindelse med Sverig. Men England og
Holland samt de andre Stater satte sig ivrig imod enhver saadan
Tanke. Karl synes ogsaa at have lagt mindre Vægt paa denne
Plan end paa Avgnsts Afscettelse. Thi Danzig slap med at betale
eti temmelig betydelig Brandskat og en Fordring, som den lelen-
fiiernske Familie meente at have paa Byen fra Karl den Otten-
des Tid; derimod maatte deri formelig opsige Avgust Huldstab og
Troskab«
Det var i dette Vinterkvarteer, at Ulykken med Axel Hard
indtraf. Detiiie Mand er allerede bleven omtalt flere Gangel
Han var en yngre Broder til Karl den Ellevtes Staldmester
Gnstaf Hcird, selv var han Kammerherre hos Kal·l den Tolvte
ozx Deeltager i dennes farlige Lige og Foretagender Tet vat«
ham, sotti under de halsbrwitende Steedetoure paa Knngsvr engang
blev slemt medtaget ved Karls Side. Det var ham, som ved
Narlva hjalp Karl op af Mvradset. Ved Overgangen over Dian
blev han saaret og var i Almindelighed en af Kongeno nærmeste
ozjj troeste Ledsagere. Under Vintertvarteret i Heilsberg morede han
og Kongen sig med hver i Spidseii for sin Flok at angribe og
skyde paa hinanden med løst Krudt. Hard trængte igjennem Karls
Trop og kom derpaa bag paa Kongen, beredt paa at tage ham
til Fange. Härd raabte: »Hvis jeg nu var en Fjetide, hvad vilde
Deres Majesthet saa gjøre?« — »Dettel« svarede Karl, hvorpaa
han vendte sig og afskjod sin nylig ladede Pistol mod Hard. Men
i Hastveerket havde han glemt at tage Ladestotken Ud. Deri gjen-
nemborede Härd sank i sit Blod. Saaret var betydeligt, dvdeligt»
og Karl var ude af sig selv af Sorg. Hard dode to Dage der-
paa, efterat han taalmodig og resigneret havde sogt at trøste deri
jamrende Konge. Ved næste Altergang strømmede under Skrifte-
niaalet Taarerne fra Karls Øine, og længe efter forblev han mere
indesluttet og mørk end sædvanlig Man vilde endog meerle, at
han siden altid fastede paa Aarsdagen for dette Ulykkestilfeeldel
Paa den omhandlede Tid begyndte Krigeti at antage en vil-
dere Charakteer. Russernes forfærdelige Fremfærd er allerede bleveii
omtalt og skal yderligere blive det paa sit Sted. Ogsaa Som-
skernes Hænder blev efterhaanden haardere og ·blodigere. »Po·lak-
terne«, skriver Hermelin, »kunne ikke unde os noget Godt, efter-
soni vi fratage dem det Sidste, de eje·« Karls egne Forskrifter i
denne Retning vare stundom umenneskelige, som man seer af Ahans
Breve til Rehnstiold. »J stnl’le«, sagde han, »tage i Eders Kom-—-
teer, indtil der ikke er det Allermindste tilbage ; og de- fMU mal!
F) See Side 46.
M) See Side n1. ·
Fryrell. Karl xll· 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
