Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Avgust stod med en Styrke af omtrent 12 eller 15,000 Mand
ikke langt borte fra Valpladsen. Et Angreb paa Rehnskiold, der
var meget svagere og desuden havde 7000 Fanger at bevogte,
vilde maaskee ganske have bragt Bladet til at vende sig. Men
Avgust var ikke nogen Karl, og hans Polakker vare ikke Sven-
flere. Forfærdet over SlaBet ved Fraustadt vendte Avgust om,
seigteken Deel af sine Tropper til Grodtlo og kastede sig selv ind
1 ra au.
Karls Tog gjennem Lithauen, Polesien og Bolhynien.
J Folket af Februar og Marts Maaneder laa Karl fordet-
meste stille i Egnen ved Grodno og sendte Strejfpartier snart til
en Katit snart til en anden, deels for at tilveiebrilige Proviaiit
og Foiirazze og deels for at tvinge Modpartiets Tilhængere til at
hylde Stanislaus. De, der vaegrede sig, fik deres Slotte og
Gaarde udplyndrede og afbrekmdte i Hundredeviis· Forsierket
herover gik Størstedelen af det nær-liggende Lithauens lavere Adel
og af dets Borgerskab over til Stanislaus’s Parti. Hertil bidrog
ogsaa Hadet til Avgusts Forsvarere, Rnsserne, som overalt selv
hos dem, der skulde være Avgusts og Czarens Venner, foer lige-
saa voldsomt frem som Svenskerne, ja langt værre endnu. For-
færdelige vare de Handlinger, der fortaltes, især om de vilde
Kosakker. Foruden Krigens sædvanlige Grusomheder omtales, at
de skar Maven op paii deres Ulykkelige Offre, stak levende Katte
derind og holdt derpaa Maven sammen og morede sig med at see
de arme Menneskers skrækkelige Lidelser, idet Kattekte rev og sled
Indvoldene itu.
Allerede for Svenskernes Ankomst var Landet derfor temmelig
udplyndret af Polakter og Russere’ Den Smule, der var til-
bage, havde Jndvaanerne forstorstedeleii skjult og efter gammel
Vaite nedgravet i Jorden, deels hjemme omkring Huseite deels
nde i Skoven. Svenskerne erhvervede sig dog snart stor Dvgtig-
hed i at opsøge saadanne hemmelige Forraadshnse. Paa mivtcenkte
Steder stak de Sværd eller Spyd ned i Jordeii for at undersoge
dens Indhold. Men naar Marken var bedækket med Snee eller
frossen, kunde dette ikke anvendes. Man fandt da paa et andet
Middel. Man lagde Mærke til, at saasnart der indtraf Torejn
smeltede Sneen eller Rimfrosten allerforst paa de Steder, hvor
der var gjemt underjordiske Forraad. Veiledet heraf opdagede man
og bemægtigede sig mange Levnetsmidler. Noden var dog maiige
Gange stor og foranledigede betydelige Sygdomme, især da Sol-
daterne led meget først under det anstrængende Vintertog fra
Weichslen til Grodno og siden af Kvarterer, der vare baade
smaa, fattige og nsunde. Antallet af Syge steg høiere end under
noget af Karls andre Felttog. Han selv havde som sædvanlig
sit Hovedkvarteer ikke i nogen By men iKlostret Zaludeck. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
