Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
vilde gaa dem over Hovedet. Det vilde været let at dræbe dem
eller idetmindste at kaste dem tilbage. Meti da nogle Russere
vare faldne for Svenskernes Kanonkugler, og de Øvrige saae den
meget omtalte, novervindelige Karl og hans Gutter komnie kjækt
imod dem, tabte de al Besindelse og flygtede fra deres halvfærdige
Fæstningsværker. Naturens og Landskabets Hindringer vare vanske-
lige at overvinde, men ogsaa disse maatte vige for Karl den
Tolvte og Svenskerne, og den 24 April rykkede ban ind i Pinsk,
Ostpolesiens Hovedstad. Her traf maii betydelige Forraad, og
Tropperne fik Lov til at udhvile sig i nogeii Tid efter det maj-
sommelige Tog
Mange troede, at Kongen herfra vilde vende sig mod Rus-
land og angribe sin anden Fjende, Czar Peter. Denne skal have
frygtet noget Saadaiit og besalet at brænde Kioio, dersom Smii-
sterne nærmede sig. Men et saadant Tog havde mange Betænke-
ligheder. Østpolesien bestod saa at sige blot af Sumpe med
mellemliggende smaa skovbevoxede Øer og Aase· Judbhggerne der
levede næste11 udelukkende as det Vildt, som der fandtes i Over-
flodighed. For at kunne skaffe sig dette havde de faaet Tilladelse
til at have Geværer, hvilket i Almindeliglsed var Bonderne i
Polen forbudt· Her var Vaabnet Midlet til at skaffe Fode og
behandledes derfor med megen Færdighed. Naar en Fjende eller
deres egen Øvrighed sogte at trænge ind i Egnen, roede Ind-
bhggerne paa deres smaa fladbundede Baade omkring fra den ene
Holtn til den ande11; og det var og blev umuligt at saa fat paa
dem, da den omhandlede Egn udgjorde en Strækning af omtrent
60 Mile i Længden og 16 i Brede11. Man havde heller aldrig
for her-i tale om, at nogen egentlig Krigsheer havde besøgt denne
Egn; og at Karl, den nordiske Love, nu var kommen derhen vakte
saameget større Opsigt« For selv at tage Sagen i Ojestsri steg
han en Dag op i det hojeste af Byens Taarne. Mod Øst ud-
bredte sig da for ham de uoverskuelige Moradser og Øerne deri,
som nu under Foraarsoversvemmelseii lignede en umaadelig Skjær-
gaard. Karl lod den medbragte Jesuitrektor i en to Timer lang
Samtale gjøre Rede for Landets og Vejenes Beliggenhed og Be-
skaffenhed. Tilsidst skal han have sagt leende med et Blik ndover
det store Sumphav: »Her seer jeg, at mit non plus ultra Ii)
staaer skrevet««. Derpaa lavede han sig til Vortmarsch og lod
smelte eller odelcegge de Kanoner, Geværer og Krigsfornodeuheder,
som han ikke kunde tage med. Nogle Dage efter, da Troppertie
havde faaet en Maaneds Hvile, brød han den 23 Mai op fra
Pikisk og gik videre"st)dpaa. Den 1 Juni forlod han Polesiexis
Snmpe og kom ind i Volhhnien, mellem dets smilende Enge, rige
s) Hertil skal du komme meii ikke længere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
