Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
tydningsfuldt, »det er Lykken, der er forandret; og man maa ikke
stole for meget paa Noget her i Verden.« Derpaa udviklede han
Nyhedernes Betydning for Sverig og sagde tilsidst: »Deres
Majestæt kunde maaskee dog tilsidst blive nødt til at gjøre et
Jndfald i Sachsen, thi ellers synes det at blive umuligt at tvinge
Avguft til at frasige sig T·hronen.« Karl svarede ikke et Ord men
sad længe tavs og tankefuld i Kancelliværelset uden at forhore sig
om de Anliggender, for hvis Skyld han var kommen. Sageii
gjorde et saa dybt Indtryk paa ham, at endog Oingivelseriic
mærkede, at der maatte være forefaldet noget Vigtigt eller være
Noget i Gjære.
Følgen blev, at Karl opgav enhver Tanke om at falde ind
i Rusland nu, hvis han havde næret nogen saadan, og besluttede i
Stedet at nærn1e sig Sachsens Grændser. Avgust havde rigtignok
draget endeel Tropper til Lityanen, som man troer, i den Hen-
sigt at lokke Karl til disse øde og ødelagte Egne samt til den
russiske Styrkes Nabolag Men forgjæves Efter en Maaneds
Hvile i Volhynien brød Svenskerne op i Juni og drog til Store
Polen. Her sammenkaldte Karl et Krigsraad og opkastede det
Spørgsmaal, om man skulde falde ind i Sachsen eller ej. Hos
Piper vare de forrige Betænkeligheder vaagnede paany. Han
indgav en Skrivelse, hvori Foretagendet fraraadedes. »Det kunde,«
sagde han, Ⱦgge det tydske Rige og de forbundne Magter, der
nu vare blevne overmodige paa Grmid af Sejrene over Frankrig,
til Krig mod os. J alle Tilfælde vil det drage den svenske Konge
endnu længere bort fra Rigets østlige Grændser og give disse heelt
og holdent i Russernes Vold.« Man troede, at Piper var bange
for, at naar Karl først var kommen til Tydskland, skulde han
blive inddraget i den store vesteoropæiske Strid. Andre talte der-
imod for de modsatte Anskuelser, f. Ex. at de Allierede ikke vare
saa frygtelige; — at de ikke vilde vove at ophidse baade Sverig
og Frankrig mod sig paa eengang; — at de snarere for at blive
frie for den Fare, at Karl tog Deel i Striden, vilde overtale
Avgust til at slutte Fred saa snart som muligt; — endelig at et
Judfald i Sachsen var det sikkreste, ja eneste Middel til at tvinge
Avgiist til fuldstændig Eftergivenhed; — og at først naar dette
var skeet, kunde ma11 faa frie Hænder mod Russerne. Det skal
have været Rehnskivld, som gik i Spidsen for denne Anskuelse-
Da Karl havde hørt begge Partiernes Gruiide, meddeelte han
Resultatet, nemlig at han vilde gjøre et Judfald i Sachsen. Til
Polens Befkyttelse efterlodes Generalmajor Marderfelt med 6000
Svenskere og 15,000 Polakker.
Indfaldet i Sachsen·
Den 22 Avgust 1706 gik Kongen med en Hær paa omtrent
20,000 Mand over Grændsen ind i Schlesien og over Oderfloden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
