- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
216

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

tilbage. Avgust veg allerede tilbage, og Menschikow stod færdig
til Flugt; men General Brandt vedligeholdt Kampen og Modet,
og snart var den lille svenske Styrke oniringet fra alle Sider.
Oberst Krassau med en ikke ubetydelig Trop huggede sig igjennem
og var saa heldig at naa fri Mark. De andre sluttede sig nær-
mere sammen. Fjenden vovede ikke at angribe denne Kjænipe-
kjærne i Nærkamp men hentede i dets Sted nogle Feltstykker og
begyndte at beskyde deri i Afstand. Da maatte Sveiiskeriie tilsidst
give sig til Fange. De tabte demie Dag i det Hele 2500Mand«
Det var den forste større Træf11iiig, som der lyttedes Avgust at
vinde mod Svenskerne« Den blev vundeii mod haiis Villie, og
efterat Fredeit var afsluttet.

Da Rnsserne ogsaa havde taget Deel i denne Kamp, slog
de til Minde derom en Sejrmont. Deri blev udført i det nu
allerede temmelig bebyggede Petersborg og var deri forste Skue-
mont, som prægedes der.

Ved Efterretnirigen om Marderfelts Nederlag blev Karl meget
vred, thi i Begyndelsen troede han, at Fredslutningen kun var eii
Krigslist, og at Pfingsteti med Flid havde undladt at bringe den
omtalte Skrivelse. Men snart kom der baade frit Avgust og fra
Andre Breve, der oplyste om det rette Forhold. Avgnst nudstyldte
sig og lovede at tilbagesende Karl alle svenske Fanger og Faner,
hvilket ogsaa sideii skete.

Strax kunde det dog ikke skee, thi endnu var Avgnst omgivet
af Polakker og Russere og saaledes i deres Vold. Han dulgte
derfor det rette Forhold og lod, som Krigen endnu var i fuld
Gansk. J Warschan deeltog hait i Glædesyttringer over Seireii
og udskrev en Rigsdag, som det hed, for at raadslaa om videre
Rustninger. Men ogsaa der begyndte der at udbrede sig Rygter
om deri afsluttede Fred. Avgust ndstedte da en Kundgjotselse,
hvori haii erklærede alle Fortællinger herom for Logit og Bag-
vaskelse og »forsikkrede Polen og hele Verde11, at saasom han af
Polakkerne lovlig og eenstemmig var valgt og kronet til Konge,
saa vilde han ogsaii udeii Svig offre Liv og Blod for den polske
Republik«« Men naar Nogen med nærmere Kundskab om For-
holdet sagde ham reent ud, at der dog virkelig var sluttet Fred,
saa indrømmede han det men dog kun som en Hemmelighed og
med den Tilfojelse, at det Hele kun var skeet for at narre den
svenske Konge og vinde Tid til yderligere Rustninger.

Paa denne Maade lykkedes det ham at bedrage og fjerne
Menschikow og hans Hær. Det var paa høie Tid. Thi for at
forebygge videre Slingringer lod Karl offentlig ved alle Hoffer
mcelde Fredeiis Slutning. Sagen kunde saaledes ikke længere
dølges, og Avgust ilede tilbage mod Sachsen bort fra Rusferes
og Polakkers Uvillie. For at give sig Skin af Ædelmodighed og
vinde Venskab i Poleii, gjengav han Potocki og flere andre svensk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free