Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen Ord kunne forklare, hvad der nu gik for
sig i den unge Piges Sjæl. Ingen ved — siger en
russisk Digter — Ingen har set eller kommer
nogensinde til at se, hvorledes Frøet, som er kaldt til Liv
og Blomstring, spirer, vokser og modnes i Jordens
Skød. Xoget hemmelighedsfuldt, noget. Helena aldrig
før havde følt, aldrig erfaret, vaktes til Liv i hendes
Sjæl. En blussende Rødme farvede hendes Kinder,
idet hun endte sin lidenskabelige Sang.
Horn var dybt greben af Sangen. Som saa
mange andre elskede han ikke Kunsten i Musiken,
men selve dens Element. Han elskede at give sig
hen til disse ubestemte, yndige, bølgende Stemninger,
som Tonernes Mangfoldighed, Harmoni og Vellyd
vække i vor Sjæl; for ham var den kunstfærdigste
Sang ikke den skønneste, men den, der vældede frisk,
dybt og umiddelbart ud af Hjertet. Endnu længe
efter, at Sangen og Bifaldet vare forstummede, sad
han stille paa sin Plads under Indtrykket af Sangens
Magt.
Pludselig rejste han sig op og gik hen for at
opsøge Helena Nikolajewna. Hun stod ved et aabent
Vindue, som vendte ud til den lille Have, og stirrede
ud i Natten. Martinoff stod ved Siden af hende og
talte ivrigt, men hun lod til ikke at hore hans Ord.
Hendes Blik var rettet mod det fjerne, ikke det fjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
