Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nej, min bedste Grevinde, det gør jeg virkelig
ikke; noget overnaturligt har jeg aldrig fundet,
ihvorvel . . .«
I det samme afbrødes Samtalen, og en uventet
Gæst traadte ind. Det var den unge Petroff, smal om
Livet som en Gedehams, højst elegant i en splinterny
Uniform, glatraget, pomadiseret og vikset; han saa
ud, som om hele Episoden fra i Gaar var forglemt.
Han kom meget flot ind, men da han fik Øje paa
sin Chef, gik hans Sikkerhed over. Han havde
aaben-bart gjort Regning paa at være ene om at gøre Kur
til Helena. Med tilkæmpet Ro hilste han først paa
Darja Michailowna, dernæst paa Helena og Herrerne.
Horn blev ubehagelig berørt ved Petroffs Komme.
— Hvorfor Pokker skulde den forelskede Frasemager
komme her netop i Dag? Og noget ligesom Skinsyge
eller Misundelse steg op i ham, uden at han gjorde
sig selv Rede derfor. Den generede Sindsstemning
var til den Grad at tage og føle paa, at Darja
Michailowna resolut greb ind og erklærede, at Middagen
var færdig.
»De ved, Hr. Oberst, at Nikolaj
Konstantino-witsch allerede i lang Tid ikke har forladt sine
Værelser. De maa saaledes tage til Takke med vort
Selskab.«
Obersten bukkede. Man gik gennem et lille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
