Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trykkede den mod sine Øjne og Læber og saa
henrykt op til ham; »Erik, det er dejligt, dette Land er
smukt; her venter Lykken os.«
Ogsaa han saa paa hende; hans Ansigt smilede
ikke, det straalede af Sundhed, af Lykke og Salighed.
»Helena,« sagde han ligesom med Anstrengelse,
og hans Hjerte dirrede som en Streng, idet han
udtalte hendes Navn. Han var stærkt bevæget, blød,
inderlig — alle hans Barndoms og Ungdoms Minder
stormede ind paa ham, medens han nu ved hendes
Side passerede denne Vej, ad hvilken han saa ofte
havde kørt. Hans Hjerte hævede sig af ædle
Følelsers Opsvulmen, og han gjorde sig selv det Løfte,
at denhe Jordbund, som hans Forfædre fra
Aar-hundreder tilbage havde opdyrket, i ham skulde finde
en Efterfølger, der var lige saa trofast i Arbejdet
som de.
De to unge fik dog ikke Lejlighed til yderligere
Sværmerier, thi den romantiske Tjener passede paa
hvert Øjeblik at vende sig om til dem med
Forklaringer og Snak, som ganske roligt kunde
indordnes under Titlen overdreven Tjenesteiver.
Vognen kørte ind i en Allé af vanrøgtede Birke,
Espe og Røn. Helena spejdede ivrigt efter »Slottet-.
Der henne saa hun et hvidtet Hus med brudt, sort Tag
og lave Gavle; over dette Tag søgte hun at faa Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
