Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Lykke og Fromme. Da skimtes der pludselig
et Lys, det sender Bundter af Lysstraaler, som flere
end een Gang drukne i Nattens Mørke, indtil Lyset
sejrer over Mørket og med klart, stadigt Skin kaster
sine Straaler imod hende; nu ved hun, hvordan hun
skal styre sin Baad. Alt dette stygge og
beskæmmende, alle disse Ulykker har han, Erik, vidst og
forudset, og dog har han hverken frygtet Ruin eller
Vanære. Han er, taprere end Fortidens Riddere, trængt
ind til hende og har frelst hende ud af den moralske
og økonomiske Undergang, som truede hende. Hvor
sejrrig stærk har hans Kærlighed ikke været! Nu
ved hun, hvad hun har at bygge paa, at stole paa.
Hvor han gaar hen, der vil ogsaa hun gaa; hvor
han vil være, der vil ogsaa hun være. Hendes Hjerte
smelter og er nær ved at flyde over af Ømhed og
Kærlighed. Hendes Sjæl er stærkt bevæget og
flammende, og i det samme kommer Erik ind. Glæden lyste
ud af hans Øjne.
»Jeg bliver i Finland og forlader aldrig mere
mit Land,« sagde han ganske stakaandet, saa stærkt
bevæget var han.
»Og jeg, jeg følger Dig i al Evighed!« svarede
hun, slog Armene om Halsen paa ham og saa
paa ham med et indsmigrende varmt, fløjlsblødt
Udtryk i Øjnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
