- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
73

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Scudéri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73
NFts lokkede mig; ule^te Juveler og prseFet 6uld «3NB6de
jeg aldeles ikke. Min medfødte Begjærlighed maatte vige for
min Faders grusomme Tugtelser. Jeg blev Guldsmed, kun
for at have at gjøre med Guld og Ædelstene. Jeg arbejdede
med Lidenskab og blev snart den første Mester i denne Kunst.
Nu begyndte en Periode, i hvilken min medfødte Drift, der
saa længe havde været kvet, arbejdede sig frem med Vold
og voxede i Styrke, saa at den opslugte alt andet. Saa snart
jeg var bleven færdig med et Klenodie og havde afleveret det,
blev jeg betaget af en Uro, en Trøstesløshed, der berøvede
mig al Sundhed og alt Livsmod. — Som et 3p5F6186 stod
baade Dag og Nat den Person, jeg havde arbejdet for, for
mine Øjne smykket med mine Ædelstene, og en Stemme
hviskede mig i Øret: Det er jo dit — det er jo dit — tag
det dog — hvad skal den døde med Diamanter? — Da lagde
jeg mig endelig efter Tyveri. Jeg havde Adgang til for
nemme Folks Huse; jeg benyttede snart enhver I^ejliFlie^,
ingen I.aaß ino6Bto6 min Dv^tiFne6, og snart var det Smykke,
som jeg havde lavet, atter i mine Hænder. — Men nu for
drev selv dette ikke min Uro. Jeg hørte alligevel hin uhygge
lige Stemme. Den haanede mig og raabte : Ha, ha, det er
en død, som bærer dine Juveler! — Selv vidste jeg ikke,
hvorledes det gik til, at jeg fattede et usigeligt Had til dem,
som jeg havde lavet Smykker til. Ja, i mit in6erßte lljserts
følte jeg en Lyst til at myrde dem, som jeg selv bsevede for.
— Paa den Tid kjøbte jeg . dette Hus. Jeg blev enig med
dets Ejer, vi sad her i Værelset og var glade over den For
retning, vi kavde sluttet, og dråk en Flaske Vin. Det var
blevet Nat og jeg vilde bryde op, men Baa sagde 333iF6ren:
w Hør, Mester Rene, før I gaar eders Vej, maa jeg gjøre eder
bevendt med en Hemmelighed i dette Hus." Derpaa aabnede
Hoffmann. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free