- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
196

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196
efter, ilt vi havde forladt R . . arrangerede Friherren endnu
til Slutning en Kanetur. Han kjørte selv sin Hustru, men
da det gik ned ad Bakke, fo’r Hestene, der pludselig paa en
uhegribelig Maade var blevne sky, af Sted med rasende Fnysen
og Larmen. «Den gamle! Den gamle er ekter os!" skreg
Baronessen. I samme Øjeblik blev hun slynget langt bort af
et Stød, som væltede Kanen. — Man fandt hende livløs. —
Hun var død! — Friherren kan aldrig tinde Trøst; hans Ro
er som en cwen6eß. — Vi kommer aldrig igjen til R . .
Fætter ! ’
Min gamle Onkel tev. Jeg skiltes fra ham med sønder
revet Hjærte, og kun den alt formildende Tid lindrede den
dybe Smerte, som jeg troede, jeg skulde gaa til Grunde af.
Aar var gaaede. V. hvilede for længe siden i sin Grav,
og jeg navle forladt mit Fædreland. Da drev Krigens Storme,
der susede hærgende nen over hele Tyskland, mig mod Nord,
af Sted til St. Petersborg. Paa Tilbagerejsen, ikke langt fra
K., kjørte jeg en mørk Sommernat langs med Østersøens
Strand, da jeg saa’ en stor, funklende 3t^»?rn6 paa simlen.
Da jeg kom nærmere, opdagede jeg af den røde flagrende
Flamme, at det, som jeg havde anset for en Stjærne, maatte
være en kraftig Ild, uden at jeg dog kunde forståa, hvorledes
den kunde svæve saa højt oppe i Luften. n Hvad er det for
en Ild der?" spurgte jeg Postillonen. — ,Det er ingen tid,"
svarede han, ,det er Fyrtaarnet i R . . .!"
R.. .! Da Postillonen nævnede dette Navn, saa’ jeg
pludselig et klart Billede af de skæbnesvangre Efteraarsdage,
som jeg havde oplevet der. Jeg saa: Baronen — Seraphine,
men ogsaa de garnle underlige Tanter, mig selv med mit røde
og livide, unge Fjæs, smukt frißeret og pudret, klsedt i llim
melblaat Klæde — ja, mig, den forelskede, der „ sukker som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free