Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
perlede i hans Øjne. Endelig hævede han Hovedet, bredte
begge sine Arme ud, som om han vilde omfavne en elsket
Skikkelse, og sang med lys og helt yndig Røst følgende Sang:
w Næppe jeg fatter,
mit søde Hjem.
at jeg skuer dig atter!
Dig var trofast mit Hjærte
i Lyst og i Smerte.
0 Rosenfarve, stig frem !
Kun Roser jeg ønsker at skue,
Elskovsblomsten saa skjær!
Skal du da sprænges, o svulmende Bryst?
Kan du ej taale Tankernes Hær?
Jeg holder dig fast i Smerte og Lyst,
du herlige, gyldne Aftenskjær!
Vær mit Bud, o Straale smuk,
bring min Taare og mit Suk
trofast til min Pige.
Og dør jeg, hvis Rosen da sørger
og dig om Aarsagen spørger,
da skal du sige
og svare i Hast:
B Af Elskov hans Hjærte brast."
Efterat Frederik havde sunget denne Sang, fremtog han
af sin Rejsebylt et lille Stykke Vox, varmede det ved sit
Bryst og begyndte kunstfærdigt at forme en smuk Rose med
hundrede fine Blade. Under dette Arbejde nynnede han
enkelte Strofer af den Sang, han havde sunget, og han var
Baa fordybet i sig selv, at kan ikke lagde Mærke til en smuk
Yngling, der længe havde staaet bag ved ham og ivrigt iagt
taget hans Arbejde.
B Min Ven," begyndte nu den unge Mand, B clet er et,
smukt Stykke Arbejde, I former der."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
