- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
225

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mester Martin og hans Svende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225
Bødkerhaandværket. Jeg vilde til Niirnberg og tåge Arbejde
noB Mester Martin. Men nu, da Hjemmet ligger foran mig,
og Rosas Billede staar rigtig tydeligt for mine Øjne, nu er
jeg lige ved at forgaa af Tvivl, Angst og Nød. Nu ser jeg
klart det taabelige i min Adfærd. Jeg véd jo ikke, om Rosa
elsker mig, eller om hun nogen Sinde kan elske mig."
Reinhold havde med stigende Opmærksomhed lyttet til
Frederiks Historie. Nu støttede han Hovedet imod sin Arm,
og, idet han skjulte sine Øjne med Haanden, spurgte han
mørkt: wHar Rosa da aldrig givet eder et Tegn paa sin
Kjærlighed?"
wAk nej," svarede. Frederik, wda jeg forlod Niirnberg,
var Rosa snarere Barn end Jomfru. Hun kunde godt lide
mig; hun smilede yndigt til mig, naar jeg utrættelig plukkede
Blomster med hende i Hr. Holzschuers Have og bandt Kranse
med hende."
BJa, saa er der jo slet intet Haab tabt," udbrød paa
én Gang Reinhold saa heftigt og med en saa hæsligt sking
rende Stemme, at Frederik næsten blev forfærdet. Han rejste
sig samtidig, I^aar6en klirrene ved hans Side, og ms6enB han
nu stod saa knejsende dér, faldt Nattens mørke Skygger paa
hans blege Aasyn og vansirede dets milde Træk paa Baa
styg en Maade, at Frederik ængstelig udbrød: wHvad er der
paa en Gang i Vejen med dig?" Med disse Ord traadte han
et Par Skridt tilbake og stødte med Foden mod Reinholds
Rejsebylt. Da lød der en Lyd som af Strænge, og Rein
holdt udbrød vredt: Du onde Svend, knus ikke min Luth!"
Instrumentet var bundet til kie^edviten ; Reinhold løs
nede det og greb vildt i det, som om han vilde sprænge alle
Strænge; men snart blev hans Spil blidt og melodisk.
„Kjære Broder," sagde han i den samme milde Tone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free