Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lose Omstreisen overalt skjønnes at have vakt megen Opsigt.
Fanterne hedde saaledes i nogle Egne af Bergens Stift
Splin-ter, i Throndhjems Stift F usser, længere Nord paa Farker,
ligesom man ogsaa siger s. Ex. Splintesolger, Farkemaal, ø. s. v.
Disse Ord ere af dunkel Oprindelse, men ligne Ordet Fant
øgsaa deri, at de hyppig bruges som Skjeldsord ogsaa om Folk,
som ikke kunne henregnes til de egentlige Fanter. As denne
Grund optage da Fanterne ^ som jeg dog, i Erindring om
Ordets oprindelige bedre Betydning, i denne Bog fremdeles
kalder Omstreiserkasten alle disfe Benævnelfer meget iide,
og for ikke at stode dem vælger Almuen da oste at benævne
dem med saadanne Navne, som ikke have Hensyn til deres
sor-modede sordægtige Herkomst eller kasteagtige Liv. Dels tages
der da Hensyn til visse sor Fanterne eiendommelige
Haandte-ringer, hvorefter de hedde f. ^x. Vævskebindere, Kje
delflik-kere eller Grydebodere, H este skjær er e (Hestsalkare), Hæg^
temagere o. s,v., dels til deres sælsomme Levevis, hvorefter de
kjendes under Naøn af Strygere, Lobere, Farere, Svivere,
Stavkarle, Traadragere, Folk, foln paa sin Vandring
sra Gaard til Gaard drage traat eller langfomt igjennem Bygderne,
— hvis Ordet ikke skal være Traaddragere ^ . Staaltraadtrækkere).
J Søndmøre, sortæller et Sagn, knnde Bønderne i gamle
Dage lade baade Stue- og Ladebygninger staa aabne Nat og
Dag; men saa kom Fanterne, og fra den Tid maatte man
sætte Kroge og Slaaer for sine Dore. Dette Sagn kan tjene
til at vise, at disse usle Fantefølger døg have spillet sin Rolle
i Folkelivet og udøvet ikke saa liden Indskydelse. Det samme
mærker man ogsaa deras, at Almuen, som snart glemmer
sor-tjente Mænd og vigtige Begivenheder, ofte i lange Tider
be-varer Erindringen om renomerede Fanter og deres Bedrifter.
Paa Romerike f. Ex. og paa Stavangerkanten ved man at
opregne de der paa en Maade hjemmehørende Fantefølgers,
„Steffensfølkets" øg "Vardalslyens," Stamfædre Led
op igjennem. Men naar Fanterne i faa høi Grad tiltrak fig
Folkets Opmærksomhed, er det lige til, at Almuesmanden
maat-te søge at besvare sig det Spørgsmaal, hvad Slags Folk de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
