Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Taternes Historie i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
manelle Ord til at udtrykke sin Forargelse over*). Man sandt
ikke Spor til Christendom hos dent, heller ikke til nogen anden
Religion eller Moral; deres Færd var den grueligste Haan mod
baade guddommelige og menneskelige Love, soln man nogensinde
havde hørt eller seet; dersor kalde Hollænderne dem den Dag
idag hverken ^Egyptere eller Tatere, men slet og ret
Hednin-ger (Heydenen). De søgte selv idelig at gjore fig gjældende
soln Troldmænd og Hexe, der kunde skandse Ildebrande og Pest;
men man tilskrev dem ogsaa den Kunst at kunne paafore
saa-danne og andre Ulykker; man saa i dem samvittighedsløse
Malld-drabere, ja Menneskeædere og Børneranere; man ansaa dem
sor de sorhadte Tyrkers Speidere og Christendommen Fiender,
ja sor Folk, der stod i Pagt med den Onde selv, sor Satans
Udsendinger. Kort, den tidligere høist øvertroiske Deltagelse øg
Barmhjertighed skog om til en ligesaa ovetroisk Afsky og
Før-dømmelse.
Under denne almindelige Uvillie, ja under Indskydelsen as
de samme tildels overtroiske Meninger øm Taterne (thi paa
den Tid troede øgsaa de mest Dannede paa Trøldsølks
øver-naturlige Magt) maatte natnrligvis Øvrighederne søge at besri
Landelle sra disse stygge Sværme. Men man maatte i et
Aar-hundrede se paa, at Enkeltes Afstraffelse ingenlunde afskrækkede
nye Sværme fra at strømme ind. Saa mente Ferdinand
den Katholske i Spanien at skulle tage det paa en anden
Maade. Denne Monark havde allerede anseet det sor et
nyt-tigt Værk at forjage mange Tusinde flittige og vindskibelige Iø-
de- og Maurerfamilier as sit Rige; nu dekreterede han i
Aa-ret 1499, at alle (^itanos, søm ikke inden 90 Dage havde
sæ-siet sig i Tjeneste eller skaffet sig andet roligt Ophold i Byerne,
skulde førlade Landet. Hvorhen skulde de gaa^ til ^Egypten ^
men hvorledes skulde de komme dio^ eller til Frankrige^ melt
*) Derfor udtrykte en gammel Poet sig saaledes otn dem:
Nugipolyloqvides, argenti extenebronides,
Technipotytoqvides, nummorum expatponides,
Qvod semel arripides, nunqvam postea eripides.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
