Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Taternes Historie i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
eller Overtroen gav dem Skyld for en Ildebrand eller anden
Ulykke; selv Præster istemmede fra Prædikestolen den
almin-delige Fordømmelsesdom øver dell ugudelige Slægt, øg der
er ganske sorsærdelige Beretninger øm, hvorledes nidkjære
Em-bedslnænd, naar de nu og da fik en Taterbande i fine
Hæn-der, satte Torturredskaber og Galger og Hjul i Bevægelse
hvis ikke en usædvanlig Mildhed lod Staklerne stryge afsted
igjen med opsplittede Næser og afskaarne Øren. Øg dette
Bar-bari sortsattes igjennem Aarhundreder. Det var i Aaret 1500,
at Keiser Maximilian 1ste i Tydskland havde givet dell forske
Fordommelseslov mod Taterne øg i Aaret 1722 lod Keiser
Karl ^te paa Tavler langs Landeveiene i hver østerrigsk Bygd
øpskaa den Plakat, at ikke alene hver Mand kunde skaa Taterne
ihjel, men at hver dell, søm husede en saadan Ulykkelig eller
paa nogensomhelst Maade hjalp ham til at sriste ilt elendige
Liv, ogsaa skulde straffes paa Livet, og endnu i Aaret 1748
indskjærper Fredrik 2den i Preussen et as de tidligere udstedte
Edikter oln de Fredlose.
Sandelig, her er et as de mørkeste Skyggepartier i den
civiliserede Verdens Historie. Den gamle Verden havde fine
Trælle, som efter den nedarvede Tænkemaade vel agtedes be-
stemte til at arbeide og lide ester de lunesulde Herrers Behag;
Middelalderen troede endog at vife Gud en Dyrkelse ved at
sorsølge de saakaldte Kjættere med Tortur og Baal; nu havde
Slaveriets og Kjætteriets Tid saa omtrent Ende, og det ser
sast ud, soln oln Grusolnhedsfindet, som om Pinelysten nu
ud-valgte sig Taterne til sit Offer, denne stemmede Slægt, foln
Eu-ropæernes Lettroenhed havde lokket herind i altfor stor
Mæng-de, og fom de trods deres storre Sædeligheds- og
Ordens-Sands siden ikke havde gjort noget eneste Forsøg paa at
bi-bringe nøgen Kultur. Og hvad er tilsidst afskyeligst, de
virke-lig ryggesløse Ugjerninger, søm Taterne altsom tiest begik, eller
disse hensynsløse Pinsler og Henrettelser, den Mangel paa Ag^
telse for Menneskeværd, hvorfra hille Love udgik, og som de
igjen maatte fremkalde^ Henimod Midten af forrige
Aarhun-drede foranstaltedes ved et lidet Hos i Rhinlandene en præg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
