Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Fortsættelse af Taternes almindelige Historie. Undersøgelser om deres Herkomst. Civilisationsforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og fremstille Sprogets egentlige Kierne, dets grammatiske
For-mer, og Resultatet af hans Undersøgelser med Hensyn til
Ta-ternes Herkomst kunde han med afgjort Bestemthed fremfætte i
disse ^ Sætninger*). 1) Alle de hidtil bekjendte
Taterdia-lekter vise sig, trods den uendelige brogede Indvirkning paa
dem as fremmede Jdiomer, dog i sit inderste Væsen indbyrdes
overensstemmende og ligeartede; 2) det er umuligt i
dem at miskjende et eget med de opdigtede Tyvesprog ofte
forvexlet, men derfra aloeles forskjelligt Folkesprog; dette
har uimodsigelig sin Rod i det nordlige Forindiens
Fol-ke sprog, saa at det, trods sin ualmindelige Forvirring og
Udarten, dog — oln etld kun beskedent — kan rose fig af at
nedstamme fra det i sin Bygning mest fuldenote af alle Sprog,
det stolte Sanskrit.
Men længere kom heller ikke denne Lærde; han kunde
hel-ler ikke afgjøre, hvilken af Jndiens mange forskjellige
Folke-stammer Taterne havde tilhort, hvad Tid og hvorfor de vare
dragne hjemmefra, o. s. v. En Gisning oln det forske af hine
Punkter har han dog meddelt, og uagtet det jo i nærværende
kortfattede Fremstilling nærmest kun er Meningen at fortælle
noget af det Visseste, man ved om Taterne, tillader jeg mig
dog at medele samme Gisning her, da jeg derved faar
An-ledning til at gjøre øplnærksoln paa den Jnteresse, som dette
Spørgsmaal har.
Forst maa jeg erindre øm Forholdet mellem nogle af de
forskjellige Folkesærd i det nordlige Forindien eller
Hindu-stan, det store Sletteland omkring Ganges med
Vindhja-Aasene i Syd og Himalaias Alpekjæde imod Nord. Denne
Del af Jorden udgjør ligesøm en Verden sør fig; den evige
Vinter trøner paa Himalaias Toppe; en bestandig Sømmer
udgyder sin rige Velsignelse øm Ganges’s Bredder, øg ligesom
alle Iørdens Zøner synes at have afpræget fig i det
asvex-lende Landskabs Physiøgnømi, saaledes have ogsaa de mest
ulige Menneskeracer mødt hinanden her i dette indbydende Land.
*) Bortført, S. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
