Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Fortsættelse af Taternes almindelige Historie. Undersøgelser om deres Herkomst. Civilisationsforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ske for kommende Sprogforskere skal tjene til at bestyrke eller
ogsaa modbevise denne Hypothese*).
*) Denne Hypothese, som Pott har meddelt uden endnu at skutte fig
tilden (se hans anførte Berk 1, 11; 2, 2^, 2^5, 52^), er først
privatitn frentfat før ham af Herm. Bro ^ hau s i Leipzig og
siden understøttet af Lassen i Bøttn. — Taterordet rom, romni,
bruges ikke blot som Proprium eller Folkenavn, men ogsaa som
Ap-pellalivunt, og det dels i Betydningen Mand, Kvinde, dels i
Betyd-ttingen ægtemand, Kone. Cr nu Ordet oprindelig Proprium eller
Apellativum^ Borrot^ f. Cx mener, at det egentlig betegner
ægtefolk og derefter som Folkenavn indeholder en Hentydning til
Folkets patriarkalske Liv og Bedhængen ved sin Stamme
(Familie-folket); Pott o. A. antage, at det først betegner en Mand i
Al-mindelighed, øg at det faa efter ett høs raa Følkeskag hyppig Analogi
betegner Taterfolket som de ægte eller ypperste Mænd i Modsætning
til andre Folkeskag, som Taterne ikke agtede saa høit; Pøtts
væ-sentligste Jndvendig intød Jdentiteten as Navnene 1^om øg 1^om er
øgsaa den, at man ikke har Cxempler paa, at et Følkettavn er gaaet
over til ogsaa at bruges som Appellativutn. Men denne Jttdvendittg
svækkes, naar man (se Lassen, Jttdisehe Alterthum skunde, Bonn,
1^13, 1, 3^6) erfarer, at Navnet 1^om hos disse Folk selv egentlig
lynes at betegne de Stammer, hvori de have været inddelte, saa at
det endelig sørst synes at have været et Appellativutn, som senere er
blevet Prøprmm (Stammefolket, Familiefølket). — Man vil maaske
sinde det urimeligt, at et raat Følk søm di^se D^otns ved at komme
i Berorelse med Hinduerne skulde saaledes blande sit Sprog med
dis-ses, at det ikke alene optog mange Hinduiske Ord, men ogsaa hele
det hinduiske Sprogs grammatiske Form; snarere skulde man tro, at
det omvendt maatte have beholdt sin oprindelige Bøittings- øg
Ord-føiningstnaade og kun deri indtvunget en Del af Hinduerne laante
Glofer Men netop Taterne afgive et mærkeligt Cxentpel paa hint
Forhold; i Spanien, hvor der dog lever mange Tatere sammen,
hen-ved 56,666, have disse vel formaaet i over 36o Aar at bevare en
stor Del af sit fremmede Ordforraad, men ganske forglemt sit Sprogs
grammatiske Former, saa de nu f. Cx. deklinere Substantiverne og
konjugere Berberne ganske efter det fpanske Skrogs Regler, ligesom
de ogsaa ligefrem have optaget mange Spanske Ord. Bleve nu disse
Tatere overflyttede f. C. til Nordamerika, saa er det tænkeligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
