Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riger og Lande; han maatte nemlig minde om deln i Recessen
af 164^, 2—^—16 og 2—21—3*). Ogsaa under de følgende
Kønger vedblev Taterlles Trolddom og Ugudelighed at være
en stadig Gjenstand for Lovgivernes Iver. Saaledes hedder
det i Krigsloven 9de Marts 168^, 1—2. „Derfor maa og
Ingen, som befatter sig llled Trolddomskunster, ei heller
Ta-te re, laales blandt Kongens Krigsfolk, men skal ester
Olnstæn-dighederne straffes llled Dodell, Kagstrygning eller
Forvis-ning**) ." Selv Norske Lov af 1685 maatte bære
Fordømmel-sesdolnmen over Taterne ud over Landet; Løvens 3—22—3
og ^—11—7 indeholde ganske de samme Bestemmelser, soln det
aabne Brev af 1^89, disse Lovsteders Kilde, allerede havde
udtalt. „Tatere, soln omlobe og besvige Folk med deres
Be-dragert, Løgn, Tyveri øg Trolddom, skulle af Stedets
Øvrig-hed paagribes, hvor de kunne befindes, og de, fom af Almuen
paa Landet ertappes, skulle leveres til næste Bøndelensmand,
*) Christian ^des Statholder i Norge, Hannibal Sehestedt,
paalægger Lensmændene i ett Skrivelse (se „Saml. til d. n. Folks
Sprog o. Hist." 3, 15^) at have note Jndseende med et Slags Folk,
som han kalder Taljer. Sehestedt skrev et forkvaklet Sprog, og
man har ment, at hans Ta^er skulde være det samme som Tatere;
men det har storre Lighed med det dunkle Ord Ta sar (pl.), som
vore Taterfanter bruge fom Navn paa Stnaavandringerne eller
Skoi-erne (se ovenfor S. 26),
Det maa da have ^æret en stor uregelmæssighed, hvis det er sandt,
hvad Holberg fortæller („Jødiske Hist.," 2, 7l 1), at de Danske i
16^6 havde 3 Kompanier Tatere i sitt Hær ved Beleiringen af
Ham-burg. Holberg angiver dog sin Kilde, og der berettes ogsaa fra
an-dre Lande, at man i Krigstilfælde stundom gjorde Brng af Tatere.
Cgentlige Soldater have de vel aldrig duet til; de mangle Stadighed
til at lystre Kommando og staa paa Post; men de vilde gjerne flakke
^ otn med Hæren, forrettede med Fornøjelse Bøddeltjeneste øver fangne
Spioner, vare flinke til at slaa de faldne Heste, havde sin Lyst i at
være behjælpelige med at rense Slagmarken og plyndre Ligene; de
kunde vel ogsaa bruges tjl Kanonføde, naar dette gjordes Behøv.
Ogfaa Gustav Adølph skal i Trediveaarskrigen have brugt
Ta-tere i sin Leir, se v. H eister, ans St. S. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
