Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Taternes Fremtræden og Skjebner i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skab efter det andet," fom ikke blot i mandstærke Bander fore
oln i Bygderne, især tilfjelds, og tvang den enfoldige, gemene
Mand til at levere ud Alt, hvad Huset formaaede, men ogsaa
kom ind til Throndhjem selv, saa det havde været nødvendigt
for at blive deln kvit at meddele dem Reisepasse til Bergen,
til Iæmtland o. s. v.; der var ogsaa Svensker, soln sagde
sig at have rømt hjemmefra sormedelst Drab eller andre
Mis-gjerninger og nu strøge oln paa samme Vis; endelig .havde
han fanget et meget slemt Folge, bestaaende as to
Mandsper-soller, „der havde sværtet sig søm S igen er" (o. Tatere), øg
et nled dem sølgende Kvindemenneske med 5 Børn. Ved at
soresporge fig, hvorledes der skulde sorholdes nled disse mange-
slags Fanter, sorklarer Slotsbefalingsmanden, hvilket ugudeligt,
hedensk Liv de fore og — hvad der er værre — opdrage de-
res smaa uskyldige Born i, men tillige, hvor aldeles unyttigt
det har vist fig at jage deln ud over Grændsen, saasom de,
helst tilfjelds saa let komme ind igjen, og han soreskaar
der-sor at statuere et Exempel til Asskrækkelse for de Andre ved
at fælle dell lil del nævnle Folge horende Kvinde med hendes
Born ind paa Tugthuset, men Mandfolkene, der saa altfor
ustyrlige ud, paa Ehristianssten Fæstning. Det synes næsten,
soln om dell sor disse Menneskers Forholde virkelig bekymrede
og humant tænkende Embedsmand med Flid har undgaaet at
tale om den i Loven satte Dødsstraf. Men Statholderen i
Norge mente i fin Betænkning om Sagen, at det ,,vilde ikkun
være Hans Majestæts Eassa til Besværing" at indsætte disse
Sigener i Strasanstalterne, og at saadanne onde Menneskerikke
burde komme sammen med andre Fanger; han soreskog derfor, at
Svenskerne vel skulde laales, men at Italienerne skulde jages ud
ring om, at han horte til ^ommanl Folket, som ester et gammelt
Tatersagn (se S. 26) netop formedelst Tyrkernes Overmagt
havde maattet forlade sit fjerne Hjem og derfor nu font Flygtninger
maatte betle sig srent imellem Fremmede? Navnet k^ommani kunde
let tydes paa Rom i Jtalien, og Taternes morke Ansigtsfarve lignede
Jtalienernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
