Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Taternes hemmelighedsfulde Væsen. Tatersproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig til Optagelse paa Tugthuset for at konfirmeres, for at
der, som han udtrykte sig, kunde blive Folk af ham. — Til
næste Søndag havde jeg af Domsakterne forsynet mig med
Oplysninger om Manden. Med et fuldstændigt Fantefølge paa
et halvt Snes Personer var han bleven greben i et vildt
Slagsmaal midt paa Christiania Gader; under Forhørene i den
Anledning kom det op, at han levede i Konkubinat med et
medhavende, ligeledes fremmedagtigt, sortsmudsket
Fruentimmer, der som voxent Menneske var blevet ikke konfirmeret, men
døbt paa Throndhjems Tugthus, og nu, at dømme efter de
mange Apothekersager og underlige Greier, hun førte med sig,
rimeligvis drev paa Kvaksalveri og Hexekunst, han selv, det
maatte han langt om længe tilstaa, var ikke konfirmeret, og
han blev derfor paa ubestemt Tid inddømt til Tugthuset, medens
hans „Kvindfolk" udstod nogle Ugers Vand- og Brødstra for
sit utilladelige Forhold, og deres to medhavende Pigebørn
indsattes paa Redningsanstalten og tilbageholdtes der trods
Moderens meget ivrige Jndsigelser,da hun efter sin Løsladelse
vilde have dem med sig igjen paa sine Vandringer. Med disse
Oplysninger kunde jeg nu ved næste Samtale snart stoppe
Munden paa ham, da han atter vilde afspise mig med
Benægtelser og Løgne; jeg sagde ham, at havde han været en
Fant, da kunde han trygt sige mig det, saasom jeg havde den
Tro, at ogsaa Fanterne ere Vorherres Mennesker og mine
Brødre, og han saa paa mig med et mere tæmmet Blik, hvori
Tilstaaelsen var tydelig nok; men endnu var han stum. ,,Er
det sandt," spurgte jeg da, „hvad Folk sige Fanterne paa, at
de sig imellem have opdigtet et stygt Skøiermaal, hvormed de
bedrage de enfoldige Bønder?" „Nei, det er ikke sandt,"
svarede han; ,,det Sprog, vi tale, hedder rommani, og det have
vore hellige Forfædre for mange Hundrede Aar siden havt
med fig her til Landet fra Byen Assas i Assaria" Jeg
studsede,ikke saa meget endnu ved hvad Manden sagde, som ved
hans pludseligt forandrede Væsen. Før saa krybende og feig,
sprang han nu op og talte med kjæk Røst og livlige
Gestikulationer, og der tændtes et klarere Lys i de sorte Øine. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
