Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Taternes Familie- og Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hønens, det er Dyrets Kjærlighed til sine Unger; det er
in-gen menneskelig Ømhed, soln vi her kunne beundre og agte,"
saa ville Mange tænke. Men den Kvinde, soln saaledes i
Slud og Uveir har baaret skt Barn paa Landeveiene, sorsk
under skt Hjerte, saa paa sin Ryg, sknlde hun ikke elske sin
Smertes Barll^ Hun, som sor at stille dets Skrig, har
trod-set Haardhed og Foragt, har samlet over sit Hoved ell
uover-seelig Sum as Bedrageri og Logn og salske Eder og gruelige
Forbandelser, skulde hun ikke elske Gjenstanden for saa store
Offerer Hun, som ikke saa et venligt Blik uden i sit Barns
Øie, ikke horte et tillidsfuldt, kjærligt Ord uden af dets
en-foldige Mund, hun, som aldrig smagte Fred uden i Synet as
sit Barns Uskyld nævn mig ell Moder, hvem alle Naturens
Love tvinge til at elske saaledes, som hun maa elske, saa, jeg
vil ikke sige stille og stomt, men saa voldsomt, saa
lidenskabe-ligtl Hønen „kaster" sine Unger, naar de ere halvvøxne; men
Ta-termøderen ^ vel er det saa, at hendes plnmpe Haand estere prygler
end kjærtegner Børnene; men prøv at tageet af dem fra hende og
sætte det i en Redningsanstalt, og hnn vil furiere forst og siden
sværme omkring Huset nled sine Rænker og hviske Barnet et
mystisk Ord i Øret, der aander af Had mod alle dets
frem-mede Velgjørere, øg anse sig meget lykkelig, om hun finder
Leilighed til at skygte ud med det i dell vilde Mark. Hønen
kaster sine Unger; men naar Tatermøderens Gutter og Piger
blive store, saa gaa de oste sra hende for hver paa sine Veie
at fylde sit Livs Maal. Hun selv er da gammel og skjor;
hun kunde trænge til Hvile og kunde nlaaskee paa et eller
an-det Sted finde et Lægdslems magelige Ro; men aldrig saa
man hende mere rastlos ilende end nu; sremdeles tiggende og
hexellde vandrer hun omkring og sporger og speider ester fine
Born og Børnebørn paa de vide Veie, øg naar hun tilsidst —
det er maaske nu i denne Stund en saadan Oldemoders Lod —
segner as Mathed og stivner hen i ell Snefolld eller stuper
ned i ell Myr paa dell ode Hei, saa er kanske ingen as
hen-des tilstede sor lned et kjærligt Blik at trøste hellde i Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
