Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa denne hellige Aften opfylder de fleste Gemytter — traadte
en Fantekjærring med sorstilte ydmyge Lader ind og hilsede
nled blioe Ord den velstaaende Bondekone. Hun fik
naturlig-vis strar „Noget til Jul;" men saa bad hun endnu om nogle
Lys, yttrede derefter Ønske om noget Smør øg nogle ærter
øg Gryn, forlangte saa i en bestandig kjækkere Tone noget
Brændevin, Sukker, Kaffe, et Tørklæde, et Par Strømper
(saa-ledes vøve virkelig disse Mennesker at „bede"), øg Husmoderen
gav, indtil Manden lagde fig imellem; nu blev Kvinden
høi-røstet, og paa dette Signal kønt ell Fant tilsyne, søm hidtil
havde passet Hest øg Slæde nede ved Landeveien; paa
Bøn-dens Opførdring til ham øm at gaa stn Vei farer han ned
til Slæden øg kommer tilbage lned et Slagsmaalsinstrument
(sandsynligvis en tjukni); Iulestuens Fred sorvandles til
Skrig og Kamptummel; en tililende Husmand styrter under et
bedovende Slag bevidstløs til Iorden, og sørst en storre
sam-menstimlet Mængde saar Magt over Vildmanden, som — efter
Akkord betaler en Bød af et Par Daler til den saarede
Hus-nland øg derpaa saar sørtsætte fin utilbørlige Færd igjennem
Bygden. — Møn det ikke er rimeligt, at det var Frygt sør
en værre Hevn, søm bragte Bønderne til at give estere
Følgende Histørie viser øgsaa, hvørledes disse Fanter paa
en underfundig Maade vide at hevne fig. ,,En Stund før Iul,"
sørtalte en Skydsgut paa øvre Rømerike, ,,køm en
Fantekjær-ring ind paa vør Gaard øg tagg saa svært; Mør gav hende
mange Ting; men tilsidst sagde Far, at nu skulde hnn sket
ikke saa mere, øg saa sagde hun, i det samme hun gik, at det
skulde Far saa angre. Det var endda sent paa Kvelden, øg
næste Morgen laa begge Grisene vøre døde i Grisehuset; det
var tø saadanne pene Grise, søm vare bestemte til Slagt til
Helgen." Gutten antydede, at det nøk var den ønde Kvindes
hevnsyge Ord, søln havde dræbt Dyrene; jeg tænker, at den
stygge Streg kun har været en dräbbeske-snmmipå, udøvet
ved Hjælp as en Selsnæpe eller nøget andet Slags Forgift.
Ieg .skal aldrig glemme det pragtsulde Landskab, søm mødte
mit Øie, da jeg paa Reisen sra Vardal til Land netøp var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
