Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følket øg vinde Borgerret i det almindelige Sprog*). Men
med mere Flid dyrkes denne Sprogkunst i saadanne hemmelige
Selskaber, hvor man ikke tør være stg stne Tanker øg Planer
bekjendt. De utaalmødige Skjønne, som sad indespærrede øg
strengt bevogtede i de østerlandske Herskeres Harems, øpsandt
det øste beskrevne, nette Blømstersprøg søm Udtryk sør stne
ømme Længsler. Kjedsømheden i de gammeldags skumle
Fængs-ler lærte Fangerne i de sørskjellige Eeller ved Banken i
Væg-gene at danne stg visse Betegnelser eller Ord, hvormed de
kun-de gjøre stg sørstaaelige sor hverandre til gjenstdig
Underhold-ning, til Astale om sælles Flugt. Trappistmunkene omgik den
urimelige Klosterregel, som sorbød dem Talens Brug, ved Hjælp
as et udviklet Fingersprog, og vore adstadige norske Søbønder,
søm havde den urimelige Trø, at Havets Vætter ikke kunde
lide at høre Menneskemaal, øg søm dersor ikke turde tale skt
naturlige Maal^ naar de sad i skne Baade paa Fiskegrundene,
opfandt et eget Billedfprog, faa kunstigt, at Dybets Aander
vel ikke kunde sorstaa det og dersor ikke vilde sorstyrres deraf**).
Det er bekjendt, at nogle indiske Stammer af Troldmænd øg
Røvere have ved regelmæssige Fordreielfer af hindustanske Ord
dannet fig et Slags Kragemaal, omtrent saadant, som Børn
øste møre sig med; et ligedant Sprog have, fom det i et senere
Kapitel skal stes, de handelsdrivende Dalkarle i Sverige
væn-net stg til. Et eget hemmeligt Kræmmersprog i Nusland,
Atm-skoe, som det kaldes, tør være as samme Slags søm det
saa-kaldte knallare-sprak eller monsing, søm de vestgøthiske
Han-delskarle i Sverige have snndet paa, en Samling af før det
meste aldeles nymyntede Ord, føm en færskilt Fortegnelfe i
Slutningen af denne Bog skal give en Prøve paa.
*) Se herom en særdeles interessant Forklaring af Køhl, Land und
Leute der Brit. Jnseln, 3, ^65.
^n Kø hed saaledes Sidhale, en Præst Sidkøste, en Gjed Hørn-
skaare, en ^rn Bæsa ø. st V. Se øm dette Billedsprog St røm e
Søndmøre Beskrivelse t, 536, hvor det dog omtale søm altere^
ga^et af Bn^. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
