Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter hvad der her er forklaret om Maaden, hvorpaa disse
Skøiersprog ere dannede, er det lige tis at de i de forskjellige
Lande maa have artet fig meget sorskjelligt; men det viser stg
derhos, at det er den samme Maner, som befølges i dem
alle, de samme Ideer, som ofte i det Enkelte ere gjennemførte
i deln, hvilket igjen tydeligt viser, at de maa have fin Rod
i en fælles Begyndelse. Derfor betragte ogsaa f. Ex.
Bor-rom øg Pott de mange Skøiersprog i Vest-Europa kun soln
Asændringer af et eneste, og man kall tale oln et stort
euro-pæisk Skøierfolk, hvoraf de tydske, franske og andre Landes
Skoierhorder kun ere Forgreninger.
Et Skøierfølk, fagde jeg, et Slags egen Nation. Disse
Mennesker have dog engang tilhørt de virkelige europæiske
Na-tioller, ligesom Ordelle i deres Sprog have tilhørt de naturlige
Tungemaal; men de have forladt sin tidligere Levevis, have
løssagt fig fra det civiliserede, løvordnede Samfund og i dets
Sted dallnet fig en afskuttet Kaste lned særegne Interesser og
Vaner, hvormed de kom til at afvige ligesaa meget fra sine
tidligere Landsmænd som et Folk fra et andet. Opfindelsen
og Brugen af dette hemmelige Sprog var her ell Hovedsag;
uden det skulde de have gaaet enkeltvis omkring som almindelige
Landstrygere og Forbrydere og snart sporløst være
strsvund-ne; med samme Sprog have de befæstet sig i sin onde
Levevis og endogsaa udviklet en egen hemmelig Samfunds-
Livets Cnde, men at der bag hint Kap Finisterræ er et nyt Land,
som venter Synderen. ^paleador de sardines, d. e.,
Sardellepryg-ler, er i det fpanske 6lermania et Bittighedsudtryk, men grufømt
ironisk, øm de ulykkelige Galeiskaver, søm maa møre stg med at
prygle Havets Bølger med samt de deri levende Bæsner. Det er
dog en jevnere Spøg, naar den tydske Spidsbub, der fryder sig ved
Synet af Suppeøsen øg Spiseskeerne, søm han sinder samlede i Ska^
bet, kjærtegner dem med Navnet Kluke mit den Kuken (Kaglehø^
nen med Kyllingerne); men hvad disse samme Tydskere og deres
norske Brødre tænke øm sig selv øg sin Gjerning i Livet, kan . man
skjønne, naar man ved, at de kalde Haanden greiding, grilling (af
greifett), søm ønr den kun var skabt til at gribe, at rapse med. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
