Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Skøiersamfulld havde udstuderet. Et ganske lidet Antal af
slige Apostler maatte i kort Tid kunne vinde mange Proselytter
for det hemmelighedsfulde Selskab ogsaa i de nordiske Lande.
Den 21de Marts 1685 udkom der i Danmark en
be-synderlig Lov. Deri forklares det forst, at Landet var
be-sværet af en Del hjemløse Mennesker, som fore hiv og did,
forte et meget forargeligt Liv og derfor vare høilig foragtede
og afskyede af a^ndre Mennesker, ja, at de selv gjorde stg Flid
for at vedligeholde denne Foragt baade for dem selv og sor de
forskjellige smaa Haandteringer, hvorved de tildels ernærede stg,
for at ikke Andre skulde gaa dem i Veien i denne sotn
uær-lig betragtede Næring. For at nu dette Uvæsen kunde
vor-de standset, erklærer Loven først, at disse Mennesker skulde
betragtes som Landets egne Born, og det sorbydes Kongens
ovrige Undersaatter at lægge nogen Foragt paa dem eller
de-res Næring eller bruge Skjeldsord og stygge Navne om dem,
hvorved de kun ville arte fig værre. — Det er meget rimeligt,
at det for en Del netop var vore Skøiere, som allerede dengang
havde vakt nogen Opsigt i Danmark og foranlediget denne Lov;
men ialfald har Loven maattet bevirke, at senere Lovgivere
ikke kunde omtale dette Slags Landstrygere lned egne
Kjendillgs-navne, der jo altid vare Skjeldsord, og dersor tie de ældre
dansk-norske Love stille om Skøierne, medens de endnu gave øs
nøgen tarvelig Oplysning om Taterne. — Dell dallske Almue
vedblev dog at tænke og tale om Landstrygerne, som den
syn-tes bedst; dell skjelner imellem to Slags Landstrygere; Nogle,
soln befatte fig nled de urenligste Arbeider, at slaa felvdode
Krea-ture o. s v., hedde Natmænd, og imellem deln finder man
endnu adskillige fortfmuskede Tatere; Andre, fom have valgt fig
noget mere pyntelige Haandteringer og sornemmelig ere
Kjedel-stikkere, hedde Kjeltringer, et Ord, der ligefom vort „Fant"
gjerne har Betydningen af en overmaade fordægtig Perfon;
men disse Kjeltringer robe ved sit pr^velikvant eller Rotvelsk,
at de ere ægte Skøiere*).
Om detteForhold mellem de jydske Natmandsfolk og Kjeltring
ger se Biborg Stænderførh. før 1636, D. 2, S. 6^)1. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
