Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirker (Tomterne dertil bleve allerede udseede) og egne
Præ-ster, egne Fogder og Sørenskrivere. Den forhen omtalte Paul
Øieren sendte allerede stne to unge Sønner med Gøttlnnd til
Abø, hvor de sknloe studere og uddannes til Præster og
Dom-mere efter Finnernes Hjerte. Ia, de svenske og norske
Fin-ner, som altid havde vedblevet at betragte stg som
Lands-ntænd, viloe ogsaa erkjelldes som et Folk og danne et eget
Rige, uafhængigt af Departementerne i Ehristiania og
Stoek-holm, og en Deputation af 6 norske og 6 fvenske Finner (Paul
Øieren var ell af dem og kunde fortælle mig nøiagtigt oln det
Hele) gik ind til Stockholm for at frembære dette Ønske for
Earl Iohan. Kongen modtog dem med Blidhed; „men,"
tilføiede Fortælleren, „havde vi vidst før, hvad vi fik høre
her, at Norge og Sverige efter Grundlovenhver for fig ere
ude-lelige Riger, saa skulde vi nok ikke have sat os dette i Hovedet."
De fik naturligvis Afstag paa sin Begjæring; deres Ønske om
Løfte paa egne Kirker øg Præster vilde ikke heller lykkes for
dem (skriftlig Anføgning derom skal ellers være bleven indleveret
til Regjeringen i Ehristiania); den ene af hine Fingutter døde
i Abø,. og mismodig kaldte Faderen den anden tilbage. Denne
havde kun faaet læse Cornelius Nepos og maatte lade stg nøie
tned Ansættelse ligesom Faderen som Omgangsskoleholder imellem
sine Landsmænd, og dette var det eneste synlige Resnltat af
alle disse Bestræbelser.
Men endnu den Dag idag er der ikke en Sjel paa
Fin-skoven, som jo nævner C. A. Gottlund som Finnernes Ven
øg Velgjører. De Gamle mindes ham med Taknemmelighed; de
Unge omtale ham med ærefrygt. Er ikke dette et Bevis for, at
hans Virksombed, hans Tale imellem dem maa have baaret gode
Frugter^ Han erindrede ogsaa fremdeles stne fjerne
Lands-mænd og stndte dem Bøger, sender endnu øg korresponderer
tned nogle af dem. Saaledes vakte og nærede han deres
na-tionale Bevidsthed; derved gjenvandt de Agtelse for stg felv
først og tiltvang sig saa sine Naboers. Men faaledes faldt
Skillevæggen mellem dem og den omboende norske Almue; nu
kunde en Fingut vove at beile til en norsk Pige og hnn he-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
