Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Almuens Forhold mod Fanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trænge stem overalt. Overtroen kan endogsaa være skarpsindig
i sin Kamp mod den sunde Fornuft. En Bondekone bekjendte
nlig sin Tro paa Fantefolkenes trolddomskraftige Ord; hun
anførte en Begivenhed til Bevis øg korfede sig derved; en
Fantekjærlnllg — faa lød Mythen — var stnt øm Aftenen
kom-men til ett Gaard for at bede oln Husly, men var bleven
af-vist; hun gik da, men llled de Ordt „Vil de ikke hyse Folk,
saa skal de heller ikke hyse Fæ," øg skoen den Tld styrtede
hvert Aar nogle af Gaardens Kjøer og Heste, en .Ulykke, soln
vedblev, selv efterat Eieren for samme Sags Skyld havde solgt
Gaarden til en anden Mand. „Er det da saa endnu spurgte
jeg; ,,Ja, nes" var Svares nu er det over tredive Aar, siden
Store-Serina dode, saa nu maa Benelle hendes være raadllede
i Jorden, og dermed er Troldskaben endt." — Vistnok er det
faa, at saadanne Historier, som jeg ovenfor har fortalt om
Almuens overtroiske Tillid til Fanternes magiske Hjælp i
al-lehaande Nod, nu ere sjeldnere end for; men Troen paa, at
Fanterne kunne skade ved skt onde Øie og ondskabsfulde
Ord, har vedligeholdt fig bedre, og man ansex det ialfald fox
raadeligst ved en Almisse eller anden Villighed at sikkre stg
deres Venskab. „Jeg tror ikke paa deres Magt; men det er
nok bedst at give dem alligevel, naar de bede," dette er hos
den især for fine Husdyr bekymrede Bondekone et almindeligt
Udtryk til Forstar for hendes store Foielighed mod
Fanter-nes Uforskammethed. Det er faadan en halv Tro, solll skotter
skg paa, hvad de gamle Dogmatikere vilde kalde argumentum
^e tuto^
Mangenskeds er dog denne Spøgelsefrygt ganske forstunden,
øg endda hedder det. ,,Det er nok bedst at give." En anden
Grund til hin Foielighed mod Fanterne ligger nemlig i
Al-muens Opfattelse af Guds Villie; hill Regel oln Almissegiven
til Alle og Enhver er udentvivl en as de mange Levninger
fra den katolske Tid, som tnan endnu forefinder i vort Land.
Dell praktiske Christendom, sotn Munkene indprentede Folkes
bestod hovedsagelig i dette ene Stykke. „Glemmer ikke at gjøre
vel øg meddelel thi saadanne Offere behage Gud vel." Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
