- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
292

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Øvrighedens Forhold mod Fanterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nærmest ansvarlige for, at de begaaede Forseelser blive
paa-agtede. Men ved at efterse Lensmændenes Protokoller over
arresterede Persoller vil man studse ved at finde, at saare
sjel-dell Betlere eller Losgjængere ere anholdte, naar ikke grovere
Forbrydelser, Tyvers Overfald o. dest, have opfordret tll
kras-tigere Indskriden. Hertil belllærke vistnok Lensmændene, at
Almuen, som jo mere end de maa være Vidne til Fanternes
Forseelser, er saa lidet tilboielig til at gjore Anmeldelser
der-øm; men denne Bemærkning øpveies sor ell stor Del derved,
at flere Lensmænd stlv fortalte mig, at ogsaa de for det meste
ere nodte til at forsyne de betlende Fanter ikke blot lned
Mad til at spise paa Stedes men øgsaa nled „saa mange
Skillinger, at de ikke just skulle behove at betle igjen paa de
nærmeste Gaarde." Naar Lensmanden er ligesaa lidet
tilboie-lig til at anholde som Almuen til at anmelde Betlere og
Dag-drivere, saa maa der være en fælles Grund. Det kan være,
at ell Politibetjent ikke altid handler ganske rigtigt ved at folge
dell; men paa dell anden Side maa man erindre, at stlv ester
de nøiagtigste Instruxer bliver Myndighedens Anvendelse
til-stdst en Kolldllitesag, soln tilsteder Indflydelsen as det
sllbjek-tive Skjoll ved Siden af Instruxell, og flere ikke ugrundede
Betragtninger lede ofte selv nidkjære Lensmænd til ikke at gjore
fuld Brug af sin Myndighed. — For det Første er det en
overmaade brydsom og bekostelig Sag at faa en Fant
afstras-fet. Almuen vil besvære stg over det Vagthold, den maa
præstere, medens Fanten sidder arresteret, ofte i lang Tid, naar
han finder fin Regning ved at appellere til hoiere Retter. Og
hvilket Bryderi for Foged og Sorenskriver lned Reifer til og
fra Extra-Retter, og hvilke Bekostninger sor Statskassen, som
sjeloen kunne ventes erstattede ved Salget as Fanternes usle
Efsteterl Men det er endda ikke lllest Hensynet til disse mange
Omkostninger, soln gjor, at man saa llodig lægger Haand paa

en Fant; det er meget mere ærgrelsen over, at en saadan
lumpen Person skal være Gjenstand for den fanlnle omhygge-

lige og viotloftige Retsbehandling, fom Staten har anordnet
for andre Anklagede, der have fin ære at værne om; man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free