- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
14

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som have forladt Fantestien og bosat sig uden offentlig
Understøttelse. Man vil finde Exempler derpaa under Sagerne No.
1, Anm. (2 Familier) og No. 73. Sagen No. 64, b, Anm.
viser ligeledes Exempler paa, hvorledes Personer af Fantefolket
have søgt Udvei til at vorde konfirmerede og ægteviede uden
offentlig Hjælp. De her nævnte Exempler ere kun leilighedsvis
blevne indberettede, og der tør i Virkeligheden være flere
Tilfælde af samme Slags, som ikke ere komne til min Kundskab.
Men nu er det vist ikke urimeligt at antage, at dette Sind og
denne Stræben er bleven vakt for en Del netop ved det
storartede Bevis paa offentlig Velvillie, som ligger i de mange
Understøttelses-Forsøg. Disse have ikke blot umiddelbart været
enkelte og saare mange Personer til Gode, men have gjort et
gavnligt Indtryk paa adskillige af deres Slægtninger og
Kjendinger. Før faldt det vel sjeldnere en Fantefamilie ind, at den
kunde leve anderledes end paa Fantevis; nu kan snarere den
Tanke opstaa, at det dog monne være bedre at leve paa ordentlig
Vis, og at det kunde gaa an for dem ogsaa at komme i saadan
Stilling.

Alt vel overveiet, forekommer det mig derfor, at den
Slutning, som de anførte Oversigter over Forsøgene førte os til, maa
kaldes glædelig og opmuntrende. De Tilbagefald, som have
fundet Sted, maa jo bedrøve os; men i en Sag som denne have
vel Alle været forberedte paa Skuffelser, og for Mange tør det
endog være uventet, at Skuffelserne ikke have været flere.

Jeg tilføier nogle yderligere Bemærkninger om de
Forsørgedes Tilstand og om de forskjellige Arter af ydede Understøttelser.

I Kl. 5 har jeg anført nogle alderssvage og helseløse Folk
og man vil maaske undre sig over, at det var saa faa. Men i
hver af de øvrige Klasser forekommer der Tilfælde af stor legemlig
Skrøbelighed. I Sagen No. 75 vil man finde et stærkt Exempel
paa, hvorledes Børnene i Fantefamilier ofte dø bort i spæd Alder
formedelst Vanrøgt hos drikfældige og uordentlige Forældre.
Sagen No. 14 eller No. 74 frembyder Exempel paa, hvorledes
de endnu levende Børn kunne se forhungrede og ynkværdige ud.
I Beretningerne forekommer der mange Tilfælde af disse Slags,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free