- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
23

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En Grund til Uligheden tør nu ligge i selve Fanteflokkens
ulige Art og Væsen. Jeg kommer her til at tænke paa, hvad
jeg allerede før har troet at finde, at den Del af det blandede
Fantefolk, som færdes i det Throndhjemske og længere nordover,
mest hører til „Stor-Vandringernes“ Klasse og har mere af de
gamle Tateres eller Sigeneres Blod i sine Aarer, mere af deres
nedarvede Sind og Skik: utæmmet Vildskab og djærv Færd, som
fører dem paa rastløse Reiser over store Vidder af baade Norge
og Sverige, saa de ere mere fremmede for Almuerne og mere
uskikkede til at finde Smag i og vænne sig til det rolige Liv
blandt bosatte Folk. I Modsætning til dem synes Fanteflokkene
i Christiania og Christiansands Stifter mere at have hørt til
„Smaa-Vandringernes“ Klasse med indskrænkede Reisestrøg,
„Vest-Vandringer“ og „Øst-Vandringer“ paa denne eller hin Side af
Skiens-Fjorden, en mindre fremmedartet Race af europæisk og
indenlandsk Herkomst, „Skøier-Folket,“ som disse Vævskebindere
og Kammagere og Betlere maatte kaldes til Forskjel fra de
asiatiske „Tatere,“ der mere give sig af med Heste-Handel og Signeri[1].
At ogsaa i Virkeligheden mange af Fantefamilierne i det sydlige
Norge have staaet den lavere Del af den bosatte Befolkning
meget nær, det skjønnes deraf, at der i Beretningerne forekommer
temmelig mange Personer, som have sluttet sig til dem, uagtet de
ere fødte og opdragne af bosatte Folk[2].

Det her Udviklede bør betragtes i Forbindelse med den første
Del af nærværende Oversigt, som angav det samlede Antal af




[1] Hermed kan sammenlignes min „Beretning om Fantefolket,“ Side
18, 227 o. fl. St.
[2] Ogsaa herom kan sammenlignes nævnte Skrift Kap. 15 o. fl. St.
Som Exempler kan i nærværende Skrift nævnes Kvinden i Sagen
No. 14 og Mændene i Sagerne No. 15 og 67.

Ved denne Leilighed faar det ellers anmærkes, at der blandt de
Understøttede dog forekommer adskillige, som formedelst Fødsel og
Vandre-Liv synes at tilhøre Sverige vel saa meget som Norge, se
f. Ex. Sagerne No. 26, 28 og 29, i hvilken sidste Sag der af den
Grund endog var Tvivl, om Vedkommende skulde optages til
Forsørgelse af den norske Statskasse. Svenskfødte Fanter forekomme ogsaa
under Sagerne No. 2 og 48.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free