Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paapege det Træk, at kun en af de mange Præster har berørt
Fanternes hemmelige Sprog, idet han om et Par Fanter siger, at
de kunde forstaa og tale det. Det forekommer mig dog, at den
Præst, der ret nøie vilde sætte sig ind i en Fants hele Forhold,
hans moralske og intellektuelle Tilstand, maatte have Interesse
af at lægge Mærke til, hvorvidt han var indviet i og havde
benyttet sig af Fantemaalets Hemmelighed, fremdeles: hvad han
nærmest betragtede som sit Fantemaal, Ord af Taternes
rommanì eller af Skøiernes Rotvelsk. Det skulde ogsaa være artigt
at vide, hvorledes Fantemaalet monne have artet sig i de senere
Aar, efter at dets Hemmelighed er blevet røbet, om det er blevet
mere aflagt, eller om det er blevet udviklet og gjort ukjendeligt
igjen ved nye Paafund. Undertiden heder det i Beretningerne
om en Fant, at han hører til de „ægte Tatere,“ og for dem, som
skulde behandle ham, vilde dette ikke være uvigtigt at vide; men
for at bedømme Forholdet tilnærmelsesvis rigtigt maa man agte
ikke alene paa Personens Haarfarve og øvrige Udseende, men endnu
mere paa Familiens Traditioner, og hertil hører netop Sproget.
Høist interessant i videnskabelig og praktisk Henseende er ogsaa
den psykologiske Iagttagelse af den Udvikling, som monne
foregaa hos de Personer af Fantefolket, som pludselig vorde plantede
ind imellem den bosatte Befolkning: halvvoxne Børn, som skulle
bibringes en ny og ukjendt Opdragelse, helvoxne Folk, som skulle
lære at stave og undervises i Religion, ældre Folk, som skulle
vænne sig til nye Vaner og have at kjæmpe med indgroede
Usæder: Ustadighed, Hidsighed o. s. v. Striden mellem det Gamle
og Nye i saadanne Menneskers Sind[1] maa dog sikkert
aabenbare sig i en Mængde Smaatræk i Daglig-Livets Løb, og en
opmærksom Betragtning heraf skulde uden Tvivl lede til lærerige
Slutninger. Men i Beretningerne tales der undertiden vel kort
om „de almindelige Tater-Udyder.“ — Nu kan jeg naturligvis
nok vide, at Præster i Almindelighed ikke have megen Tid
tilovers for saadanne Forskninger, og navnlig maa det ikke forarge
mig, om ikke ret mange Mænd finde Smag netop i
Fantehistoriens Studium. Fremdeles kan jeg ogsaa sige mig selv, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
