Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogen Tid efter at dette Værk med offentlig Understøttelse
for Fantefolket var begyndt, blev det mig berettet, at en Del
Mænd i en vis Egn holdt paa at samraades om at faa dannet
en særegen Forening for Fanterne, med det Formaal at tage sig
af dem ikke ved Hjælp af Statskassens Penge, men med
sammenskudte Kjærligheds-Gaver, paa det at det kunde blive et sandt
christeligt Værk ligesom Missions-Værket.
Der er ogsaa meget i nærværende Anliggende, som
bestandig maa minde om Missions-Sagen: at Børn voxe op uden at
høre noget om sin Daabspagt, at voxne Folk, selv Forældre, ikke
kjende saa meget til Guds Ord, at de have kunnet stedes til
Konfirmation og Altergang, ja at saadanne endog befindes at være
udøbte. Sandt er ogsaa det, at skal der nogensinde raades Bod
paa den Synde-Nød, som mere end ellers kommer tilsyne i den
Kreds, som vi her have for Øie, saa maa det ske derved, at de
ledes til Christum; thi der er ikke Forladelse og ikke Befrielse i
nogen Anden. Hvilket være sagt med tilbørlig Ærbødighed for
det Hellige!
Men Fantefolket er dog ikke helt og holdent et
Hedningefolk, og heller ikke bør Bestræbelsen for sammes Vel drives ene
og alene som Mission.
Spæde Børn slæbes af Forældrene om paa en ynkværdig
Maade; formedelst den Maade, hvorpaa de ere opvoxede, og
altsaa tildels uden Selvbestemmelse, ere voxne Folk komne til at
befinde sig i en lovløs Stilling (ukonfirmerede, [[** hvor slutter denne parentesen? **]] derfor ogsaa
uden den anordnede Stadfæstelse af deres ægteskabelige Samliv,
fremdeles ernærende sig paa utilladte Maader; gamle og
vanføre Folk gaa hen saaledes, at de ere udsatte for at vansmægte
paa Veien. Dette holder den almindelige Medfølelse og
Retsfølelse ikke ud at se paa: Medfølelsen vil, at der skal ydes dem
Hjælp, som aabenbart trænge, og Retsfølelsen, som gjerne drager
et Slør over uvitterlige Overtrædelser, vil dog have en Ende
paa denne Uvitterligheds-Tilstand, for at derefter Enhver kan
vorde behandlet efter Fortjeneste. Men saadanne Følelser ere
jo netop Døttre af den christelige Aand, som har gjort sig
gjældende i Tiden og i vort offentlige Liv. Og vel er der med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
