Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manden og Konen vare for over 20 Aar siden blevne
ægteviede[1] i Brunlanæs, havde sin Altergang og havde ladet sine
Børn døbe her, havde ogsaa i sin store Trang af og til nydt nogen
Understøttelse af Bygdens Fattigvæsen. Men ellers havde de
flakket om fra Bygd til Bygd, just ikke i nogen stor Omkreds,
men uafladelig, og det maatte ansees som vist, at de ikke havde
Hjemstavnsret noget Sted (F. F. No. 248—254). Familien
kjender Fantesproget og bruger det stundom sig imellem.
Manden er Vævskebinder. Baade Manden og Konen ere
drikfælfældige, [[** sic!]] og selve Børnene ere ikke fri for denne Last. Anders
Jørgen, den ældste af Børnene, havde Præsten i sin Tid
overtalt til at lade sig forberede til Konfirmation; men under
Forberedelsen stjal han og kom paa Strafanstalt; efter hans
Tilbagekomst begyndte Præsten atter med ham, havde ham
endogsaa nogen Tid i sit eget Hus; saaledes holdt Præsten ved med
ham i 3 Aar; Gutten blev da ogsaa konfirmeret, men saa stjal
han igjen og kom atter i Strafanstalten, og her var han ved den
Tid, da disse Foranstaltninger for Familien bleve paabegyndte.
Det antoges dog, at han efter Løsladelsen vilde komme tilbage
til Forældrene, og at den Foranstaltning, som blev truffen for
disses Vel, derfor ogsaa skulde komme ham til Gode. Ole
Christian, den næst ældste, havde for nogen Tid siden forladt
Forældrene for at streife om paa egen Haand, og han var
endnu fraværende, da denne Fremstilling om Familiens Forholde
blev forfattet. Men det antoges, at han nok kom tilbage. Han
omtales som en tyvagtig, løgnagtig og uforskammet Dreng.
Kort sagt, den hele Familie maatte ansees for meget fordærvet;
den havde ogsaa paa sine Omflakninger viist saadan Djervhed,
at dens Betleri let gik over til Trudsler o. s. v.; og det var at
forudse, at eftersom Børnene voxte til, vilde Lasterne tiltage. —
Medens Præsten var beskjæftiget med at samle Oplysninger om
disse Mennesker Forholde, lykkedes det ham ogsaa personlig at
træffe Forældrene, og det lod da til, at de ved hans alvorlige
Tiltale erkjendte det Utilbørlige i deres Færd og vare villige til
at lade sig føre ind i en bedre Stilling.
Præstens Forslag gik ud paa, at der skulde skaffes Familien
fast Bopæl, og det i Tanum Hovedsogn, fordi der er mindre
Besøg af Omstreifere, samt nær Præstegaarden, saa Præsten selv
kunde have ideligt Tilsyn med dem. Her, 1⁄16 Mil fra
Præstegaarden, var ogsaa Anledning til at faa leiet en Bolig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
