Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forløbne Aar har han opholdt sig i Kjose, og hans Opførsel roses
af dem, han har været hos. Da Præsten indgav sit
Andragende for ham, i Januar 1856, var Gutten med Præstens
Samtykke i Dagarbeide ved Fritsø Værk, for at han ikke tidligere
end fornødent skulde falde det Offentlige til Byrde.. [[** sic ..]] Vistnok
kunde der være Tanke om at lade Gutten gaa til Tønsberg
og søge Hjælp der, saasom Moderen skulde havt Hjemstavn
sammesteds; men Præsten fandt det betænkeligt at vise ham fra sig,
saasom han nu engang havde givet ham et bestemt Løfte. „Jeg
har havt med flere af den Art at bestille, og mine Bestræbelser
have ikke bragt noget heldigt Resultat; men man skal haabe
paa Herren og holde Modet vedlige. Hans Hansen er den,
om hvem jeg har det bedste Haab. At han mangler Stadighed,
er saa undskyldeligt. Hans Udseende har ikke det Skumle og
Frække, som er Fanternes almindelige Kjendetegn.“
Andragendet, som gik ud paa 10 Spd. aarlig til
Konfirmationen, blev bevilget, at regne fra 1856 Aars Begyndelse.
Ved Aarets Udgang indberetter Sognepræsten Følgende:
„Han har udviist et taaleligt Forhold. Han er vistnok stivsindet,
grov i sin Tale og ustadig. Han har været udsat hos Flere, der
ikke have villet beholde ham. Jeg tog ham derfor til mig i 2
Maaneder, i hvilken Tid hans Forhold var aldeles upaaklageligt;
han var flittig og beskeden. Men saadanne Personer vise sig ikke
for Præsten som for Andre. Min Stilling tillod mig ei at
beholde ham, hvorfor han atter er udsat til en Mand i Kjose.“
Understøttelsen varede kun til Midten af 1857, inden
hvilken Tid Hans blev konfirmeret. Siden var han en Tour tilsøs,
og ved Udgangen af Aaret, da den sidste Indberetning om ham
blev afgiven, arbeidede han ved Veianlægget mellem Laurvik og
Porsgrund. Præsten finder hans Forhold godt.
10. (53.) Brunlanæs. Ole Christensen, i 1856 34
Aar gammel.
Kort efter at den under No. 9 omtalte Hans Hansen havde
faaet Sognepræst Aalls Løfte om Bistand til Konfirmation,
kom ogsaa nævnte Ole Christensen til Præsten med Bøn om
det samme, at der kunde „blive Folk af ham.“ Ogsaa han havde
i mange Aar vandret om fra Sted til Sted, dog ikke i nogen
stor Omkreds, med Moderen Anne Tonette Larsdatter;
men i Høsten 1855 døde hun i Kjose, og derefter var det,
at Sønnen henvendte sig til Præsten med sin Anmodning.
Engang skal Sognepræsten i Hedrum have villet taget sig af
Gutten; men Moderen forhindrede det ved skyndsomt at tage
ham med sig over Heien. Han er godmodig og har udviist et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
