Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægte. Men da Reisepengene slap op for ham, kunde han ikke
fortsætte med sine Ransagelser for at faa Attest om Kvindens
Daab; med Hensyn til hende maatte Sognepræsten derfor
fortsætte Efterforskningerne, idet han efter forskjellige Antydninger
skrev til flere Præster i Sverige, men forgjæves som før. Endelig
maatte det sidste Forsøg gjøres: at sende Manden anden Gang
ind til Sverige, da han endnu troede at skulle naa Maalet; men
han kom efter nogle Ugers Fravær tilbage med uforrettet Sag.
Selv tror imidlertid Kvinden, at hun er døbt, hvilket hun altid
har hørt af sine Forældre, og dette modbevises ikke derved, at
skriftlige Bevidnelser mangle; thi flere af de svenske
Kirke-Autoriteter have i sine Svarskrivelser oplyst, at i de Aar, da hendes
Fødsel maa være indtruffet, pleiede de svenske Præster ikke at
anføre saadanne Omstreiferbørns Daab i sine Kirkebøger, naar
nemlig Forældrene vare fra et andet Præstegjeld, eller især naar
de vare fra Norge. Men Sognepræst Holst, som ifølge Kvindens
hele Charakter fæstede Lid til Oprigtigheden af, hvad hun sagde
at have hørt af sine Forældre[1] om hendes Daab, havde
allerede tidlig erklæret sig uvillig til at døbe hende, forinden alt
Muligt var forsøgt for at tilveiebringe Vished i den Henseende.
Af Sognepræstens sidste Indberetning herom, 5te Januar 1859,
sees, at han nu ansaa disse Forsøg for udtømte og derfor endelig
havde henstillet det til Biskoppens Afgjørelse, hvorledes der i
dette Tilfælde skulde forholdes, om hun nemlig skulde døbes eller,
som formentlig døbt før, konfirmeres. — Paa Grund af
Udsættelsen med Kvinden er ogsaa Mandens Konfirmation udsat; men
nu var Meningen, at saasnart Biskoppens Afgjørelse var indløben
og de nævnte hellige Handlinger fuldbyrdede, skulde Parret vorde
ægteviet, og dermed vilde det nærmeste foresatte Maal med
Forsørgelsen være naaet.
Thi den Forsørgelse, som begyndte Oktbr. 1855 og da
mentes at skulle være endt inden Udgangen af 1856, har maattet
fortsættes indtil nu, og det væsentlig paa samme Maade som i
Begyndelsen. Familiens naturlige Forsørger, den fra
Strafanstalten hjemkomne Mand, har nemlig kun lidet kunnet
erhverve. I den Anledning beklages det bittert, at han under
Opholdet i Bodsfængslet og Tugthuset i Christiania ikke fik lære
nogen Handtering, [[** sic = Haa-?]] som bedre egnede sig for en Familieforsørger
end hans tidligere Bedrift som Hesteskjærer og Kjedelflikker, en
Bedrift, der hører det omflakkende Liv til, som han nu skulde
forlade. Og det siges derfor i den nævnte sidste Indberetning, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
