Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
43. (98). Tønsæt. Karen Halvorsdatter med 2 Børn
(Tvillinger).
Karen er Datter af omvandrende Pige Ingeborg
Torgersdatter, Faderen, Halvor Pedersen Gammelgaarden
fra Storelvdalen, som ikke var af Omstreiferfolket, blev siden
gift og bosat Mand i Maalselvdalen i Tromsø Stift. Fra
spædeste Varndom [[** ser ut til å være sic, = Ba-]] fulgte Karen med Moderen; dog vare de ikke
længe alene, saasom Moderen gav sig i Lag med en omstreifende
Feier fra Vang paa Hedemarken ved Navn Jens Madsen
og fik Børn med ham. I 1849 sad Moderen arresteret paa
Tønsæt, tiltalt og straffet for dette sit ulovlige Samlevnet (senere
om hende under No. 44). Efter denne Tid lader det til, at
Karen, som nu var bleven stor, for en Del vandrede om paa
egen Haand indtil Høsten 1853, fra hvilken Tid hun i et Par
Aar (ikke længe nok til at erhverve Hjemstavns-Ret i
Præstegjeldet) tjente paa flere Steder i Rendalen, Nabobygd til
Tønsæt. Men her avlede hun Tvillingbørn med en fattig
Arbeidskarl Andreas Andersen, og saavidt det kan skjønnes, kom hun
nu igjen paa Vandringen. Ved Slutningen af 1856 kom hun
endelig med sine nu aarsgamle Børn samt i Følge med sin
fremdeles omvankende Moder til Tønsæt og henvendte sig til
Sognepræsten, Provst Müller, med Bøn om hans Hjælp til at
komme i en bedre Tilstand; thi hun var, skjønt 23 Aar gammel,
ikke konfirmeret og kunde ikke læse heller.
Efter Provstens Forestilling til Departementet blev ogsaa
Sagen ordnet saa, at Karen med Børnene blev indlogeret i et
godt Hus (hos en af Præstens Medhjælpere). Dette tog sin
Begyndelse i Mai 1857, Betalingen skulde være 4 Spd. maanedlig,
og hertil skulde først og fremst almindeligt Opfostringsbidrag
afkræves Børnenes Fader, men Resten skulde udredes af
Fantefondet. — Kravet paa Opfostringsbidraget faldt dog siden bort
paa Forslag af Provsten, som havde talt med Barnefaderen og
fundet, at han var en ordentlig og flink, men fattig Arbeidskarl,
som aldrig havde streifet om, og som var fast bestemt paa at
ægte Pigen, saasnart hun var bleven konfirmeret: [[** vel sic : = ;?]] skulde nu det
Offentlige paa Pigens Vegne med Tvang inddrive
Opfostringsbidraget, saa kunde det føre til, at han slog Giftermaalet af
Tanke, og da vilde Moderens og Børnenes Stilling blive
vanskeligere.
Pigen røbede gode Evner, viste Lærvillighed og opførte sig
i det Hele vel. Og i Skrivelse af 23 Octbr. i førnævnte Aar
1857 anfører Provsten: „Jeg har efter Tid og Evner forberedt
hende til Konfirmation, og om hun end ikke kan læse i Bog, tror
jeg dog, at hun besidder saa mange og klare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
