Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endda vil dog Frygten for Tillæg til Fattigbyrderne, om Fanterne
vinde Hjemstavn, gjøre Almuen uvillig over deres Bosættelse. „Jeg
vil saa gjerne virke for at bosætte Fanterne; men jeg vover ikke at
trodse Menigheden og tror ogsaa, at den gode Hensigt vilde forfeiles
ved Tvang, da de Bosatte vilde blive lagte for Had og være udsatte
for Krænkelser, hvor vel de saa opførte sig.“
2. For at faa Fante-Familierne bosatte, burde man fordele dem
ligeligt over Kommunerne i de Strøg, hvør de pleie vandre, og
Storthinget maatte bevilge en langt rundeligere Sum end hidtil, Sagen
er Opoffrelsen værd! „Havde jeg Midler ihænde og Menigheden for
mig, skulde alle de af mig omhandlede Personer inden Aar og Dag
være bosatte Folk; det er deres inderlige Bøn at forhjælpes dertil,
og jeg maa svare: Jeg kan ikke. Det er haardt!“
3. Det skulde engang for alle være bestemt, at Fanter, som
kun af Mangel paa Forlovere ikke kunne vorde ægteviede, skulle kunne
vies efter at have for nærmeste Dommer aflagt Ed paa, at de ikke
vare bundne ved tidligere Ægteskab o. s. v. Thi hvem kan og vil
og bør være Forlovere for disse Folk og paatage sig det juridiske Ansvar?
og i hvert enkelt Tilfælde at søge Tilladelse om Edsaflæggelse er saa
vidtløftigt og langsomt for Fanterne, som ikke have let for at opholde
sig i Ventetiden.
4. Og endelig tilføier Provsten: „Naar Fanter undervises af
Præsten, deler Læreren ved den faste Skole trolig hans Møie. Denne
Lærer er gjerne fattig og slet lønnet. Skulde han ikke kunne vente
en Smule Opmuntring og Belønning af Departementet? Han kunde
gaa træt; jeg har stundom selv været nær ved det; men saa har jeg
mandet mig op.“ [1]
I den næste Skrivelse, af 10de Juni, kan ellers Provsten med
hjertelig Glæde fortælle, hvorledes dog Tanken om at komme
Fanterne til Hjælp begynder at vaagne ogsaa her. En Gaardmand i
Landvig, som rigtignok rager høit over Mængden baade med Hensyn
til Hoved og Hjerte, og med hvem Provsten oftere havde talt om
denne Sag, kom den 6te Juni til ham og forelagde ham en skriftlig
Betænkning derom. Han vidste om flere Mænd, som vare ligesindede
med ham, og der aftaltes en Sammenkomst mellem disse Mænd og
Provsten for at drøfte Forslaget. Dette gaar ud paa at virke til, at
Staten ved Lov skulde bestemme en vis Fordeling af de hjemstavnsløse
Fanter paa Fattig-Distrikterne, hvor de fra nu af skulde opholde sig
og forsørges som andre Fattigfolk. — Jeg selv kan vistnok ikke bifalde
denne Maade at ordne Sagen paa, ialfald ikke nu for Tiden (se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
