Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barnet Karen Margrete giver fremdeles de bedste
Forhaabninger. Mellem hende og Plejeforældrene er der indtraadt
et Forhold som mellem Forældre og Børn, og „der er ikke Tanke
om, at hun nogensinde skulde falde tilbage til det omflakkende Liv.“
Med Hensyn til Gunild finder Præsten nogen Grund til
Haab deri, at de, hos hvem hun er udsat, ikke vægre sig ved at
beholde hende længere — kun frygte de for, at de ikke skulle
forstaa at behandle hende paa rette Maade og at undervise hende;
endnu er hun nemlig ikke kommen saa vidt, at hun kan følge med
paa Skolen. „Det er mig ogsaa forsikkret, siger Præsten, at hun
ved flere Leiligheder har vist utvivlsomme Tegn til, at hun ikke
har Lyst til at vende tilbage til det forrige Levesæt.“
Om den ældre Kvinde berettes, at omendskønt der var tinget
et andet Logis for hende, hvor hun kunde være under en mere
passende christelig Paavirkning, havde hun dog formedelst sin
sengeliggende Tilstand maattet forblive i det første Logis. Hun
er fuld af Løgn og Falskhed, saa der lidet kunde stoles paa de
Yttringer af et bodfærdigt Hjerte, som hun ved Præstens Besøg
havde ladet høre. „Hvor liden Anledning hun end hidtil har
givet Sjelesørgeren til glad Forhaabning, saa tror jeg dog, hun
ikke er saa slem som flere andre af samme Klasse Mennesker.“
66. (139—142). Tysvær. Anders Thorsen Florevaags
og Anne Malene Nilsdatters 4 Børn.
I Sommeren 1857 bleve nævnte omstreifende Forældre, som
fra flere Kanter havde været efterlyste, arresterede i Bukn, Annex
til Tysvær, og satte under Tiltale for Tyveri og Konkubinat.
(I det følgende Aar efter Dom indsatte paa Christiansands
Tugthus). Under No. 497 og 498 i F. F. ere de anførte som
henhørende til Valborgfølget i Bergens Stift. Ved Paagribelsen
havde de med sig 5 i deres Konkubinat sammenavlede Børn,
nemlig: 1) Nils, da omtrent 13 Aar, 2) Ragnild Marie, omtr.
12 Aar, 3) Karen Valine, omtr 6 Aar, 4) Andreas Elisæus,
omtrent 4 Aar, og 5) Diebarnet Christopher Antonius. Nu
skulde Bukns Sogns Fattigvæsen forsørge Børnene. Men det
viste sig længe ugjørligt at faa dem udsatte hos Familier i
Bygden, saa der ikke var andet Raad end at lade dem forblive hos
Forældrene i Arresten, først i Præstegjeldet, siden i Haugesund,
hvorhen de flyttedes under Sagens Drift. Endelig i Marts 1858
lykkedes det at faa de 4 ældste Børn udsatte hos Familier i Sognet,
for det Første paa et Halv-Aar. Men indtil den Tid vare
Udgifterne for Børnene løbne op til lidt over 200 Spd. Og endnu
et Regningskrav kunde Fattigkommissionen imødese, nemlig for
Diebarnet, som Moderen fik tage med sig, da hun i Mai Maaned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
