Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omsorg, og den usædvanlige Tilstrømmen af de mange
Fantefolk, som siden kom til.
1—4. Mathias Halvorsen, Skebinder [1], hans
Ledsagerske Johanne Marie Andersdatter[2], deres Børn
Martin Johan og Anne Marie, 8 og 3 Aar gamle.
Om denne Familie skriver Sognepræst Knudsen under 12te
Mai 1857 til Departementet. I Løbet af 1856 havde han søgt
og oftere fundet Anledning til at tale Guds Ord for flere af
Fanterne og deriblandt ogsaa for de nu nævnte, og efterat den
første Undseelse var overvunden, indfandt disse sig ordentlig dels
paa Præstegaarden eller andetsteds, hvor Præsten holdt
Bibellæsninger eller andre Opbyggelsesmøder, dels ved den
almindelige Gudstjeneste i Kirkerne, og uagtet nævnte Kvinde,
Johanne, paa Præstens første Anmodning var den mindst villige
til at love at møde, fik han dog snart tydelige Beviser paa, at
Guds Ord gjorde Indtryk paa hendes Hjerte, og det saa ud
til, at der var vaagnet alvorlig Bekymring hos hende for
hendes Sjels Salighed. Tidligere havde den samme Familie
henvendt sig til Fattigkommissionen i Nabopræstegjeldet Haaland
om dens Medvirkning til at erholde Bistand af det offentlige
Fond for at vorde bosat, og Fattigkommissionens Ordfører,
Provst Bøckmann, havde indberettet dette til Departementet,
men med den Bemærkning, at da Haaland allerede havde
antaget sig en Fante-Familie eller dens Børn [3], saa burde denne
anden Familie helst forsørges paa et andet Sted. Men nu i
Klep kom en Ting til: de bekjendte, hvad de før havde fortiet,
at de ikke vare ægteviede, og at hun ikke engang var konfirmeret,
og hun bønfaldt Præsten Knudsen om, at han vilde antage
hende til Konfirmations-Undervisning. Hun beklagede selv, at
han vist vilde faa et møisommeligt Arbeide med hende, saasom
hun ikke kunde læse, ja ikke kjendte en Bogstav. Men hendes
Bøn syntes saa alvorlig ment, at Præsten ikke kunde afslaa den.
Knudsen forelagde Sagen for Fattigkommissionen og
opfordrede den til at tage sig af Familien overensstemmende med
Departementets Cirkulære om offentlig Understøttelse for Fanter.
Men Fattigkommissionens Pluralitet syntes at anse det som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>