Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udførlig og med Varme udtaler Knudsen sig om disse
Vanskeligheder allerede i en Forestilling til Departementet af 13de
Februar 1858. „Fattigkommissionerne ere efter mit Bekjendtskab
til deres sædvanlige Sammensætning og Tænkemaade vist i
Almindelighed mindre skikkede til at gribe en Sag af Beskaffenhed
som denne under Armene og bringe den paa Fode. Den
raadende Aand i de fleste Fattigkommissioner, som Helhed betragtede,
turde være saa vidt muligt at tilbagevise enhver Byrde fra
Distriktet, som dette ikke paa en Maade tvinges til at bære; følgelig
afholder Frygten for at paavælte Kommunen fremtidige Byrder
dem ikke alene fra at imødekomme og deltage i de kjærlige
Bestræbelser for at antage sig hine hjemløse Mennesker, men de
betragte endog snarere disse Bestræbelser, naar de nærme sig
dem, med Uvillie, ja møde dem maaske med Modstand. Enkelte
eller de fleste Fattigkommissioner ville vel til Undskyldning for
deres Forhold i denne Henseende sige, at de ifølge deres
Bekjendtskab til Anskuelserne hos Flerheden i Kommunen ikke vove, om
de for eget Vedkommende kunne ønske det, at handle anderledes
for ei at paadrage sig Uvillie; men hvilke nu end Grundene ere,
saa blive Følgerne lige uheldige for den gode Sag. Den kan
ikke have ønskelig Fremgang, naar den i Regelen ikke finder
Deltagelse, uden muligens paa Frastand. Denne beklagelige
Omstændighed, som er Fanterne vel bekjendt, er for en ikke ringe
Del Skyld i, at mange af dem, der virkelig attraa Hjælp, holde
sig tilbage. Saarede ved af Mængden at betragtes med Uvillie,
Mistro og Foragt, undselige og frygtende for med uforrettet Sag
at blive viste fra Sted til Sted, vide de ikke, hvor de skulle vende
sig hen for at finde Deltagelse og efter det givne Løfte blive
hjulpne af deres Nød. Man skulde vel vente, at de med Vished
om at blive rakte en kjærlig, hjælpsom Haand turde ty hen til
Præsterne paa ethvert Sted; men uagtet de vistnok vilde finde
Deltagelse hos de fleste, saa synes de dog at have ladet sig
afskrække ved enkelte mislykkede Forsøg, og ligesom alene en Mands
Ydre, naar man ikke nøiere kjender ham, kan være nok til at
afholde den Frygtsomme og Undselige fra at nærme sig ham med
hjertelig Tiltro, saaledes kan ogsaa den menneskekjærligste og
dygtigste Præst savne Mod til at underkaste sig al den Møie,
Bekymring og Kamp, som det nødvendigvis bringer at tage sig
alvorligen af disse ulykkelige, foragtede Mennesker, især naar han
ikke tør gjøre Regning paa at finde Understøttelse inden
Fattigkommissionen eller Menigheden.“
Ledet af saadanne Betragtninger antyder Præsten et dobbelt
Forslag om den Maade, hvorpaa der efter hans Mening skulde
arbeides til Fantevæsnets Indskrænkning. For det Første skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
