Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 SMÄRRE MEDDELANDEN.
finde i den srellandske folketro: ködet derpå spistes ikke inden
döre, men blev givet til fattige. Således er der i vestdanske
dialekter blevet stående som navn på stykket nsermest endeskiven af
vore rngbröd: »jomfrustykket», jfr fr. la part de la Vierge, som
bortga-ves til fattige. Det samme gselder fsestepenge, som kaldes »gudspenge»,
seldre dansk »helgenspenning», der oprindelig som denarius sanctus
gaves til fattige.
På nyislandsk kaldes dette stykke »banakringla», hvirvelen, hvor
dyret har fået sin bane.
Så var der sagnene. Jeg henviser först til Hyltén-Cavallius,
Wärend I. 467, hvor der omtales, ät fanden kan iföre sig
menneske-ham og dermed fare omkring og spöge, og så fortseettes: »för att
kunna göra detta måste han dock alltid derjemte taga någon
ledamot af den dödes kropp. Således hände sig en gång, att en man
sköt på gasten, och hade sådana konster, att han kunde träffa honom.
När han så kom dit, låg där bara skulderbladet efter en död
människa.» Her er altså ikke tale om nogen halshvirvel, men det
stem-mer med en beretning hos Amason, J>jöösögur I. 317, hvor der tales
om ät måne döde af grav. Det hedder videre: nogle siger, ät man
skal tage et eller andet ben af en dödning og trylle det med
hekse-kunster, så ät det får menneskeskikkelse og så sende genfaerdet
mod den person, man vil göre fortröed. Er den, til hvem
»sendin-gen» skikkes, så troldomsklog, ät han kan trseffe lige midt på
död-ningebenet hos genfserdet eller nsevne den vakte döde ved sit rette
navn, magter denne ingen fortrsed ät göre og må forsvinde.
Nu fortselies nogle sägn, som j eg skal kortelig gengive.
En bonde var en dag henimod aften sysselsat i sin högård, og
blev va’r, ät en skikkelse kom ind til ham. Han blev så forfserdet,
ät han kastede hökrogen fra sig og löb; men da han skulde fodre
kvseget, måtte han snart gå tilbage for ät finde hökrogen; han fandt
den, men så, ät der på spidsen af den sad en »banakringla», og
for-stod, ät det var et genfserd, der var kommet, thi han havde hört,
ät der kun behövedes et ben af en dödning for deraf ät trylle en
sending, men også, ät man kunde drive utysket på flugt, om man
kunde trseffe dette ben med jsernsodd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
