Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det kjære Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
»Er han ikke en v kker Kavaler?«
»Jgaar sagde Du, han var En, som intetsteds havde
hjemme, og som Intet ejede. «
»Det er ikke sandt; jeg sagde det, men det er ikke
sandt «
»Du sagde, han var en Vagabond.«
»Hvad? Sagde jeg det? Det er umuligt; det kan
jeg ikke have sagt.« ·
Hr. Demeter lagde sig mæglende imellem.
»Jo Dn sagde det, Johan, Du sagde-det; men den
Gang var Du vred, og saa siger man jo saa Meget«« »
«Au oontraireo , udbrød Johannes,» »han er ikke en-
Vagabond, men den største Godsejer i Omegnen af Hats-
zegi. Hvor skulde jeg kunne have sagt saadan Noget?
Han har en Borg og er en sand Fyrste i sin Egn; jeg
maatte være forrykt, hvis jeg havde sagt, at han var en
Vagabond . . .«
»Jgaar vilde Du udfordre ham til Duel,« fortsatte
Fru Langai sine Stiklerier.
«Ja naturligvis! For den Vagatels Skyld! Og «
da var jeg virkelig ogsaa vred paahamz men der gives »
jo Forhold, der kunne bevirke en Udsoning.« »
»Naar man er Forretningsmand, ikke sandt? Naar
man har et Hus at sælge, som man faaer et Bud paa?«
»Aldeles ingen Forretning! Aldeles intet Hus til
Salgt« raabte Hr. Johan opfarende. »Hvis Du endelig
vil vide det,« —— her sænkede han Stemmen lidt — »da
«er det noget ganske Andet, en meget vigtigere Sag.«
i »Saa?« svarede Fru Langai med en haanende Latter
og bestrcebte sig for med et medlidende Blik at bringe Jo-(
han ud af Fatningen. Hun tænkte nemlig ved sig selv:
»Det er igjen saadan en Dagdriver, som min Broder vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
