- Project Runeberg -  De fattige Rige /
101

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det er ikke Noget for Dig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101’

tillige gjorde Tjeneste som Lager for Daaser, gammelt Brød
og Pillecesker, den tykke Papirspakke, som hun ved første
Blik gjenkjendte

De Papirer, for hvilke hun under hele sin Sygdom
havde næret en saadan Frygt, at den hindrede hende i
at sove og i at blive helbredet, netop i den Mands
Besiddelse, der nødigst af Alle maatte se dem! En til Døden »
Anklaget staaer foran Vidnesbyrdene om sin Brøde; —
Øje stil Øje med de utvetydige, klare Beviser, som hun .
aldrig igjen kan-omstøde, som tynge paa hendes Sjæl, paa
hver af hendes Nerver med en saadan Kraft, at hendes
Blodløb bedøve·t stanser i Hjertet, Lyset fordunkler sig for
hendes funklende Øjne, og Dødens Bleghed paa hendes
Ansigt gaaer forud for Dødsdommen. Der gives ingen
Hjælp herimod.

Et Øjeblik gjennemlynede den Nedningstanke hendes
Sjæl, at disse Papirer jo vare skrevne i et fremmedt Sprog;
man kunde altsaaikke vide, hvad der stod i dem. Der er
kun et Skridt til Kaminen. Hvis hun øieblikkelig brændte
dem, hvem kunde da vidne imod hende? Men hendes Muskler
nægtede hende at gjøre dette ene Skridt ; hun Hvar bedøvet, s
hnn kunde hverken bevæge sig eller styrte sammen.

»Min lille Pige,« sagde den gamle Herre,- idet han
med stort Velbehag stoppede det forbistrede Varmestof, som
man kalder Snustobak, ind i sin Ørnencefe, »bl»iv ikke vred
paa mig, fordi jeg har skjænket disse Kradserier lidt Op-
mærksomhed; jeg vil ikke drage nogen Nytte af dem.- Jeg
veed allerede Nak. Vcer blot saa venlig at høre lidt paa mig.«

Henriettes Blik formaaede ikke at vende sig bort fra
hendes Bedstefaders blodunderløbne Øjne. Hun tænkte at
disse Øer lidt efter lidt vilde bore sig gjennem hendes
Hjerte-»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free