- Project Runeberg -  De fattige Rige /
105

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det er ikke Noget for Dig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105

Disse smukke Væxter have ogsaa den vidunderlige
Egenskab, at naar man planter et af deres glinsende Blade
i Jorden, saa slaaer det Rødder og saaer Grene og bliver
til en rankerig Busk, hvis voxglinsende Blade udaande en
fortryllende Duft.

For tre Aar siden paa et Juristbal, den Dag da
Szilard og Henriette for første Gang talte sammen, gav-
han hende en Buket Blomster, og blandt disse Blomster
var der ogsaa saadan et evig grønt Blad; det plantede
hun hjemme i en Potte. Planten kom frem, udviklede sig -
og voxede Aar for Aar. Henriette gav den Navnet »Szilard«,
tilbragte hele Timer ved dens Side, fulgte Bladene i
deres Udvikling og iagttog Rankernes Væxt; og naar hun
var alene, talte hun med den som med et levende Menneske

—- og det var der Ingen, som anede.
— Børnenes Hjerter ere saa fulde af uanede Hemmelig-
heder!

Hun stod længe foran Blomsten; hvad mon hun talte
med den om? Og svarede den? Spurgte hun den maaske,
hvorfor dens mørkegrønne Blade ere saa stærke, saa meget
mere uforanderlige end Menneskenes Hjerter? Bad hun om
at laane lidt af dens Kraft, dens Udholdenhed —- eller
bad hun maaske om Tilgivelse og sagde den Farvel?

Saa Meget er vist, at da hun vendte sig bort fra
den, var hun falden i Fortvivlelse Med Hænderne over
Hovedet gik hun op og ned ad Gulvet, og hver Gang hiin
kom til at staa foranBlomsten, vred hun sig som En, ’
hvis Hjerte vil briste

Og Tiden forløb dog; en Time er saa kort, naar
Mennesket ønsker, den skal være lang. Men intetsteds er
der Redning, hos Ingen Hjælp at finde. .Hun er overladt
til sig selv, hun har Ingen paa den vide Jord undtagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free